Håndboldklubben AG København er gået konkurs, hvilket efterlader klubbens sponsorer med i bedste fald et uindløst potentiale og i værste fald et tab for de virksomheder, der har betalt deres sponsorat forud. ”Sponsorernes eneste forsikring mod en konkurs ligger i en grundig udfærdiget kontrakt”, mener sponsorekspert.
Håndboldklubben AG København (AGK) er kort efter mæcen Jesper ”Kasi” Nielsens udtræden af klubben gået konkurs.
Nyheden om konkursen kommer dagen efter, at også klubbens administrerende direktør, den tidligere Brøndby-profil Søren Colding, forlod håndboldklubben, som på mange måder satte en helt ny standard for sponsorater i dansk herrehåndbold.
- Vi vil savne AGK. Klubben forsøgte at skabe noget helt nyt på den danske sponsorscene i håndboldverdenen, som andre slet ikke er lykkes med, siger sponsorekspert Thomas Badura, der står i spidsen for SponsorPeople.
AGK nåede kun at eksistere i lidt over to år. Klubben startede som en fusion den 1. juni 2010 mellem FCK Håndbold og AG Håndbold. Armbevægelserne har hele tiden været store i klubben.
Mobilbetalinger - hvornår bliver mobilbetaling almindeligt i Danmark?