DMA/&then: Fede konferencer, hvor man kan opleve alle mulige techy dimser, høre “evangelizers” “speake” eller møde beundrede nyrige virksomhedsledere.

Udbuddet er stort, markedsføringen aggressiv - for det er et marked - og marketingfolk reagerer også på - marketing.

Det har den hæderkronede og hidtil største konference for datadreven marketing, DMA/&then, mærket.

Den er skrumpet og som konsekvens blevet fokuseret og bedre.

Konferencen har tidligere været den event der tiltrak flest danske virksomheder, der år efter år vandt den fornemme Echo Award.

Men efter danske PostNord trak stikket på DM Prisen, samtidig med at de ikke formåede at få gjort den digital, smed de også et fint samarbejde med amerikanske DMA overbord.

Resultatet er, at i 2017, hvor data- og dialog-markedsføring har en uhørt vækst er det en forbløffende lille dansk delegation - sammen med en meget stor svensk delegation sponseret af svenske PostNord - der får adgang til ny viden.

Urovækkende set i lyset af, at den teknologiske udvikling netop gør, at kompetencer inden for datadreven markedsføring og dialog er blevet helt afgørende - i alle kanaler og inden for alle marketingdicipliner.

Hva’ så!

- Den amerikanske Direct Marketing Association var længe om at tage skridtet fuldt ud, fra en selvopfattelse af direct marketing til datadreven, fortæller Neil O’Keefe, SVP of Marketing and Content fra DMA/&then, der er ansvarlig for indholdet for konferencen.

- Den transformation har vi nu gennemført , bl.a. ved det nye navn &then der simpelthen udtryk for, at alt hele tiden forandrer sig - og så må man stille sig spørgsmålet “&then?”, fortsætter han.

Netop vadestedet mellem “digitale kampagner”, “direct marketing kampagner” og “reklamekampagner” har udfordret de faglige fællesskaber inden for markedsføring. Pt. er DMA/&then nok den konference, der mest fokuseret dækker både det datadrevne og digitale, med det kreative.

Uddannelse bliver afgørende

Netop forandringer og dermed “og hvad så” er ifølge Neil O’Keefe en af de største udfordringer for hele branchen.

- Det er simpelthen den hastighed som forandringer sker på. Hvis man alene ser på mængden af data og den hastighed teknologien udvikler sig. Konsekvensen er, at marketing professionelle har behov for at være uddannet i mange forskellige elementer i marketing - hele tiden. Man skal have overblik over alle de nye og forandrede kanaler, understreger Neil O’Keefe.

Som en konsekvens af dette har DMA skåret &then konferencen til, så den ikke skal konkurrere med smartere konferencer som den kombinerede musik, film og marketing festival SXSW - men er også blevet mere marktingfaglig fokuseret.

- Vi har som organisation en forpligtigelse til at tilbyde videreuddanne til medlemmer. Det gør vi via DMA/&then konferencen og ved at udvikle vores uddannelsesprogram yderligere med bl.a micro uddannelser inden for alle de nye platform”, slutter Neil O’Keefe.

DMA/&then afholdes af DMA, The Data & Marketing Association, der i øvrigt har 100 år fødselsdag i år.

Kirsten Dinesen fra PR og content marketing bureauet Frontpage dækker i år de faglige indlæg fra &then konferencen i New Orleans.