OPDATERET: Den 9. november hædres de bedste native-indsatser globalt ved Native Advertising Awards i Berlin.

Og som i fjor, hvor hele ni ud af 50 priser gik til arbejder herfra, er Danmark stærkt repræsenteret på årets shortliste, der blev offentliggjort forleden.

Flest finalepladser tilfalder det kreative digitale bureau Gonzo Media, som er shortlistet i tre kategorier: Best Use of YouTube, Best Use of Influencer og Best Use of AFP (Annoncørbetalt, red.) TV.

I alle tre tilfælde for kampagnen ”Er du god nok?”, som vi tidligere har skrevet lidt om.

Kampagnen er orkestreret for computer-giganten Lenovo, og den skal få gamere til at slå koldt vand i blodet, før de sviner modstandere til på nettet. 

AFP TV-nomineringen vækker særlig stolthed hos Gonzo Media, da den omfatter livestreaming fra bureauets eget store spilevent, GGfestival. Og så er det heller ikke så ringe, at de tre nomineringer er med til at bringe Lenovo i spil til prisen som Årets Brand ved Native Advertising Awards.

Derudover er Aller Media/Vi Unge shortlistet for Garnier Pure Active-kampagnen ”Du er smuk, som du er” i kategorien Best Use of Facebook og i kategorien Best Integrated program for Triaction by Triumph.

Der er også et dansk arbejde også i finalen i kategorien Best Use of Podcast. Det gælder det Nordea-finansierede podcast ”Succeskriteriet”, som Berlingske Media og mediebureauet PHD Copenhagen står bag. Endelig er BTMX Partnerlab finalist med kampagnen City Life for brandet Drive Now i kategorien Best use of Print Media.

En tung jury

De shortlistede arbejder er udvalgt af en jury bestående af Native Advertising-specialister fra hele verden, heriblandt Jason A. Miller, Global Content Marketing Leader hos LinkedIn, Stuart Feil, Custom Publishing Director hos Adweek og Stephanie Losee, Head of Content hos Visa.

Du kan se alle jurymedlemmer, der også omfatter danske Jesper Laursen, CEO for Brand Movers og Media Movers, her

Jesper Laursen står i øvrigt også bag Native Advertising Institute, der arrangerer Native Advertising Awards.

I år blev der indsendt arbejder til awardshowet fra store dele af verden bl.a. Sverige, Mexico, Kroatien, USA, Tyskland, Filippinerne og naturligvis Danmark.

Du kan selv tjekke den samlede shortliste, der omfatter intet mindre end 31 kategorier, ud her, og se de danske finalister her:

Best use of Print Media

  • Campaign: CITY LIFE
  • Publisher/Agency: BTMX Partnerlab
  • Brand: Drive Now

Best Integrated Program

  • Campaign: TRIACTION by TRIUMPH
  • Agency/Publisher: Aller Media/Femina
  • Brand: Triumph

Best use of Influencer

  • Campaign: ARE YOU GOOD ENOUGH?
  • Publisher/Agency: Gonzo Media
  • Brand: LENOVO

Best Use of Facebook

  • Campaign: BEAUTIFUL AS YOU ARE
  • Publisher/Agency: Aller Media / Vi Unge
  • Brand: Garnier Pure Active

Best Use of Youtube

  • Campaign: ARE YOU GOOD ENOUGH?
  • Publisher/Agency: Gonzo Media
  • Brand: Lenovo

Best use of AFP TV

  • Campaign: ARE YOU GOOD ENOUGH?
  • Publisher/Agency: Gonzo Media
  • Brand: GGFESTIVAL LIVESTREAM

Best use of Podcast

  • Campaign: SUCCES KRITERIET
  • Publisher/Agency: Berlingske Business /PHD Media Agency
  • Brand: Nordea