Kampagnen Together as One er den første globale kampagne fra Getinge og blev lanceret internt i 2017 i forbindelse med, at Getinge’s selskaber verden over blev samlet under et globalt corporate brand.

Temaet i den eksterne del af kampagnen er, at når alle arbejder sammen som et team, bliver det verdens bedste job at redde liv.

På den måde sætter Getinge fokus på, at det ikke handler om procedurer og statistik, men om at handle som et team omkring det enkelte menneske, hvor det eneste der i virkeligheden måles på er one life saved.

Samarbejde er den kritiske faktor

McCann Health Nordic har udviklet kampagnen på følgende nøgleindsigt:

· at uanset hvilken funktion eller titel du har,

· uanset om opgaven bliver udført på en operationsstue eller i parkeringskælderen,

· uanset om du bruger instrumenterne eller leverer dem,

… så er samarbejde den kritiske faktor, når der skal reddes liv. Og kampagnen demonstrerer, at når det handler om at redde liv, så står hospitalspersonalet og Getinge Together as One med den nødvendige støtte for patienter og deres pårørende i de sårbare situationer.

– Hos McCann Health Nordic har vi helt i tråd med kampagne-konceptet arbejdet tæt sammen på tværs af grænser, fordi det kerne-team, der arbejder med Getinge, er bragt sammen fra vores bureauer i Stockholm og København, siger Alan Emmins, Managing Director for McCann Health Nordic.

De sande helte fremhæves

– Getinge har vist et utroligt stort mod ved at vælge at køre denne kampagne. De har helt set bort fra den sædvanlige stil i branchen med at kommunikere nye produkter og løsninger krydret med marketing floskler, og har i stedet vist den værdi de tilfører kunderne.

– I stedet for at sige ”se et effektivt produkt” siger de, ”se dette utroligt følelsesladede øjeblik”. De fremhæver ikke sig selv, men de sande helte, og viser at de er stolte over at hjælpe dem med at være i stand til at redde liv.

Det globale koncept bliver udbygget med lokale kampagner i mere end 30 lande i både traditionelle medier og med sociale medier som professionelle sider på LinkedIn.

Se kampagnefilmen her.