Hos TELMORE er man i fuld gang med at flytte sig væk fra telebranchens traditionelle massebudskaber til at blive langt mere målrettet i den kommercielle kommunikation.

Det gav sig sidste år bl.a. udslag i en content marketing-satsning, hvor teleselskabet i samarbejde med "Vi Elsker Serier", et nichemedie for seriefans, og contentbureauet Monopol skabte fem videoer, der skulle promovere teleselskabets indholdsunivers, TELMORE Play, for serienørderne på Facebook.

Og det har man bestemt ikke fortrudt, fortæller Jesper Haugaard, der er Digital Manager hos TELMORE. 

- De fem videoer fik et samlet reach på +665.000 og skabte værdifuld engagement blandt målgruppen, siger han.

Og da det ikke kostede  en bondegård at kreere filmene, der førte til masser af nye TELMORE Play-abonnenter, har det været en rigtig god marketing-investering.

ROMI på 2,4

- Vi har haft en ROMI (Return On Marketing Investment, red.) på 2,4, så det er mere end godkendt, siger Jesper Haugaard, der også kan fortælle, at samarbejdet med "Vi Elsker Serier" derfor fortsætter i år.

Derudover overvejer TELMORE at udvide video content-satsningen til andre relevante nicher og communities. Det kunne eksempelvis være inden for musik.

- Vores redaktionelle indhold og budskaber står skarpere overfor målgruppen, når TELMORE går sammen med de rette partnere. Nichesites og communities styrker troværdigheden i vores content og er med til at løfte vores redaktionelle investering til næste niveau, siger han.

Det er ikke så farligt…

Hos "Vi Elsker Serier" er Kim Sørensen, stifter & CEO, også godt tilfreds med samarbejdet, og han er stolt af, at samarbejdet udvides i år.

- TELMORE er en kunde, der efter min mening forstår og køber 100 pct. ind i præmissen om at udnytte et nicheunivers som vores ud fra vores styrker, siger han.

- Det er min erfaring at content samarbejde først bliver rigtig godt, når man som kunde tør give slip på kontrollen, og lade et medie om at formidle passion og fortælling. Dermed bliver det heller ikke så farligt, at en artikel, en blogpost eller en video indledes eller afsluttes med et sponsoreret i samarbejde med.., slutter han.

Du kan tjekke de fem reklamevideoer ud her:

ØGLER, RUSTNINGER OG WHATEVER

DET MÅ GERNE VÆRE HELT SORT

DEN DER BLÅ STREG

RAGNARS REJSE

SIDDER DU OG SJATKIGGER?