For 10 år siden gik Carlsberg i markedet med alkohol-cideren Somersby, der i dén grad tog danskerne med storm. Siden har succesen ramt mere end 60 markeder i verden – herunder Australien, Canada, Hongkong og Malaysia – og nu er det tid til ny global kommunikationsstrategi og ny kreativ platform.

Til at stå spidsen for dét arbejde har bryggerigiganten valgt det danske kreative bureau Uncle Grey, som er i luften med en ny reklamekampagne, der starter i Danmark og derefter vil blive rullet ud globalt.

- Somersby er et af vores fem globale brands, som igennem 10 år har bidraget med stor vækst til Carlsberg. Vi er nu klar til at tage Somersby skridtet videre med en ny positionering, og vi har derfor i samarbejde med Uncle Grey udviklet en ny og underholdende global kommunikationsplatform, siger Pernille Arnt, Global Marketing Director, Somersby, og tilføjer: 

- Målet er fortsat at udvikle Somersby-brandet, og vi glæder os til at se, hvordan kunder og forbrugere tager imod det.

Global relevans

Om kampagnen siger Martin Peters Ginsborg, Executive Creative Director, hos Uncle Grey:

- Vi har udviklet en integreret kampagne for Somersby, der på underholdende vis forholder sig til den verden, vi lever i - med fake news og snæversynethed. Somersby-kampagnen viser os en forfriskende og positiv måde at anskue livet på, der har kulturel relevans, uanset om den opleves i Malaysia eller Toronto.

Lars Samuelsen, der er Chief Strategy Officer & Head of Digital hos Grey Nordic, supplerer:

- Der har ligget en interessant udfordring i at afdække globale indsigter og finde makrotendenser, der kunne konverteres til en cultural conversation med glimt i øjet, siger han og tilføjer:

- Vi synes, det er lykkedes at skabe en tilgang, der peger frem, og som vi nu glæder os til skal suppleres med en underskov af lokale aktiviteter på de forskellige markeder.

Et stærkt brand

Opgaven lød bl.a. på at gøre Somersby-brandet mere ”premium” på den globale scene.

- Derfor har vi også forsøgt at bringe livsstils-æstetik ind i fortællingerne, men stadig på en underholdende og konceptstærk måde, der kan fungere internationalt, siger Lars Samuelsen.

Da brandet blev lanceret i 2008, var det bureauet Robert/Boisen & Like-minded, der sammen med det daværende Very (i dag Very Patchwork) og PHD stod bag universet med Lord Somersby – en indsats, der sikrede parterne en Advertising Effectiveness Award året efter.

Jeg synes, jeg kan se en lille snert af ”arven” fra dengang?

- Det kan du nok også. Det nye kommunikationsunivers er skabt med respekt for det arbejde, der i sin tid grundlagde Somersby som brand. Et stærkt mærke må jo aldrig blive uigenkendeligt for forbrugerne.

Ud over at være lead på den globale kommunikation er det også UncleGrey, der står for den lokale implementering af kampagnen i Danmark.

Den kan opleves på TV, sociale medier, Zulu Sommerbio, biografer, OOH samt ved diverse festivaler. 

Se film her - Hobby Film har produceret  - full credits under filmene.

Somersby - Isn't that wonderful from Uncle Grey on Vimeo.

Advertising Agency: Uncle Grey
Executive Creative Director: Martin Ginsborg
Creative Director: Thomas Ilum
ACD: Lukas Lund
Creatives: Marie Frederiksen, Cecilie Larsen
Client Service Director: Charlotte Porsager
Chief Strategy / Head of Digital: Lars Samuelsen
Account Manager: Mette Skogmann
Agency Producer: Casper Rasmussen
Production Company: Hobby Film
Director: Oscar Bård