Har du også hørt fornuftige mennesker tale om, at der ikke er nok oprør og nytænkning hos de unge? At de unge uden kritisk sans har ”købt” den samfundsmodel, der på godt og ondt siden 2. Verdenskrig har skabt vækst og fremskridt i den vestlige verden.

Nu har de vestlige samfund også ganske gode sider, men alligevel kan jeg godt undre mig over, hvorfor de unge ikke mere direkte har sagt fra i tide over for en model, som godt nok sikrede velfærd og uddannelse, men som samtidig skabte alarmerede klimaproblemer og ulykkelige flygtninge.

Hvornår kommer de unge mon på banen? Når nu de ældre generationer slæber fødderne gennem sandet, som om alt er godt og … ”det skal jo nok gå”.

Men heldigvis er modreaktionen på vej, og Millennials og den endnu yngre Generation Z kan godt vise sig at blive en ny slags revolutionære. Måske ikke i samme forstand som oprøret for 50 år siden, da hashpiberne tændtes på rektors kontor, anti-atom-marcherne var på forsiderne, og Vietnamkrigen samlede tusindvis til demonstrationer i de store metropoler.

Men lur mig, om ikke omvæltningen af samfundene bliver lige så store som dengang i 60’erne og 70’erne. Og jeg tror faktisk, det bliver endnu større. Ganske enkelt fordi der er meget mere på spil. 

De nye parametre

Det er nemlig ikke kun klimadagsordenen, Millennials og Generation Z vil erobre. I de kommende år vil de også og måske især kigge kritisk på finansverdenen.

De vil forsøge at knappe jakkesættene op, og finansverdenen vil være nødt til at lytte til dem. Det vil de, fordi de finansielle institutioner gerne vil investere de kommende generationers mange midler. Og de unge vil kræve investeringer i produkter, som både giver afkast, og som også er med til at gøre en forskel i en verden, der i stigende grad skriger på anstændighed.

For de yngre generationer er det ikke nok at foretage positive tilvalg i den reelle eller virtuelle indkøbskurv i Netto eller i investeringsporteføljerne og pensionskasserne. Og hvor det tidligere var tilstrækkeligt at sikre et godt omdømme ved at overholde love og andre standarder eller at minimere risici ved ikke at investere i tobak, børnearbejde m.m., er der dukket andre parametre op.

Nu vil de unge gå efter investeringer, hvor der er et aktivistisk fokus og handling. Alle investeringer vil blive målt og vejet på en aktivistisk skala version 2.0, hvor pengene skal skabe impact, og genere sociale og miljømæssige effekter, lokalt som globalt, samtidig med finansielt overskud.  

Vejen til de yngre generationers hjerter og pengepung er netop nu top of mind hos de store mainstream finansielle aktører så som Deutsche Bank, Goldman Sachs og ikke mindst de store fonde. 

Ansvarlig kapitalist

Men andre af de helt store har set ansvarlighed som mere end gode intentioner. Og det drejer sig om Unilever, der har sigtekornet rettet mod et andet af tidens store temaer, nemlig energiforbrug og klimadagsordenen. 

Også her vil skeptikere og de ældre generationer måske trække på skuldrene, fordi de ikke kan lide tanken om bæredygtighed og den omstilling vi alle skal igennem. Nogle vil formentlig endda tro, at Paul Polman, Unilevers CEO, planlægger at indføre socialismen ad bagvejen, fordi han går foran i den agenda. 

Men det gør han nu ikke, thi han er kapitalist, han er bare ansvarlig kapitalist. I 2010 lovede han, at Unilever, hvis 400 brands dagligt bruges af mere end 2,5 milliarder mennesker, fortsat vil vokse, men at koncernen ikke ville forøge sit klimamæssige ”fingeraftryk”.

Det har han så senere opgraderet til at love, at Unilevers fingeraftryk ville blive halveret hen ad vejen, og nu står vi så otte år senere og kigger på, hvordan hans bæredygtige produkter er blevet modtaget.

  • Salget af Unilevers 26 mest bæredygtige produkter voksede 46 pct. hurtigere end resten af koncernens produkter.
  • De samme 26 produkter leverede 70 pct. af koncernens omsætnings-vækst.
  • Fire af de mest kendte brands, Lipton, Dove, Hellman’s og Knorr, har i de seneste fire år boostet salget som spydspidserne i Polmans ”Sustainable Living Plan”.
  • I forrige uge fortalte topchefen så, at Unilever var nået 80 pct. af vejen på den rejse, der bl.a. går ud på at forbedre sundheden for en milliard mennesker.
  • Og at koncernen er nået halvvejen til målet om at nedsætte det globale klimamæssige fingeraftryk.
  • På 109 af Unilevers produktionsfirmaer bruger man nu kun energi fra klimamæssigt neutrale kilder.

 

Ikke bare sniksnak

Se, det er impact, og ikke sniksnak, og dét har jeg enorm respekt for. Hvilket fører mig til min sidste pointe, nemlig at det vil være de private virksomheder, der kommer til at drive en ansvarligheds-agenda i fremtiden. 

Dels fordi de har volumen til at gøre en forskel, og dels fordi de til alle tider har intentionen om at tjene penge. Det er her, fremtidens penge ligger. 

Millennials og Generation Z ikke vil arbejde steder, der ikke har et formål ud over indtjeningen. Så der ligger et rekrutterings-potentiale over for de dygtigste medarbejdere, at virksomheder sikrer ansvarlig drift.

Det gælder i øvrigt også alle andre medarbejdergrupper. Det er også for længst påvist, at virksomheder, der sikrer meningsfuldt arbejde, vokser og tjener flere penge, end de traditionelt tænkende.

Udadtil vokser virksomhedernes licence to operate. Indadtil vokser produktiviteten og innovationen. Så stiger brand value og brand equity … selv aktionærerne vil blive mere tilfredse med forvaltningen af deres investeringer.

Nu mener jeg ikke, at den private sektor kan trække hele læsset. Naturligvis skal politikerne via lovgivning fremme bæredygtig drift. Og i partnerskab med civilsamfundet gå forrest og støtte de virksomheder, der vitterlig gør en forskel.

Det vil jeg følge nøje som CSR-direktør i en finansiel virksomhed, for jeg er sikker på, at udviklingen kommer, før vi aner det. For hvem vil aflevere en verden i så ringe en forfatning, at kloden bliver et rædselsfuldt sted at leve? 

Fakta

Hvordan investerer du i bæredygtighed?

  • Det taler Lene Hjorth, CSR-direktør, Jyske Bank, om på Folkemødet på Bornholm.
  • Fredag den 15. juni 09.00-10.00 i Det Socialøkonomiske telt.
  • Andre i panelet: Mette Qvist, direktør, Green Building Council, Troels Børrild, chef for ansvarlige Investeringer, MP Pension og Rasmus Skov, Head of Sustainability, Ørsted.
  • Ordstyrer: Lotte Hansen, Partner, Hansen&Ersbøl Agenda.