Hvis virksomheder vil booste deres content marketing indsats med det samme, er her ni trin eller hacks, de kan implementere med det samme. 211 af dine konkurrenter overværede rådene, mens de blev serveret i DGI Byen.

Hack #1  Besvar dine kunders spørgsmål

Besvar de spørgsmål, dine potentielle kunder stiller for at tiltrække dem fra søgemaskinerne, og få bedre uddannede kundeemner. 

Dine potentielle kunder uddanner sig i dine produkter og ydelser ved at stille Google spørgsmål. Det betyder, at de allerede er langt i deres købsproces, når de taler med dine salgsrepræsentanter. 

Derfor skal du lave content, der besvarer de spørgsmål dine potentielle kunder har, som er relateret til dine produkter og ydelser. Ellers bliver du ikke taget i betragtning i købsprocessen. 

· Det skal du gøre i dag

Brainstorme spørgsmål om dine produkter og ydelser

Sortere dem i grupper af nært beslægtede spørgsmål

Besvar hver gruppe af spørgsmål i et blogindlæg

· Det skal du gøre langsigtet

Gør besvarelse af spørgsmål til en kerne i din content marketing strategi

Mål mængden af organisk trafik, det genererer

Optimer de blogindlæg, der performer bedst og gør dem endnu bedre 

Hack #2 Find flere spørgsmål

Brug onlineværktøjer til at finde ud af, hvilke spørgsmål dine potentielle kunder stiller for at drive mere organisk trafik til din hjemmeside. 

Besøg www.answerthepublic.com og indtast et søgeord. Eksempelvis giver en søgning på “content marketing” 82 spørgsmål og dermed 82 idéer til nyt content. Værktøjet er bygget på Googles Autocomplete-funktion. 

· Det skal du gøre i dag

Besøg answerthepublic.com

Søg efter et emne relateret til dit produkt eller din ydelse.

Gruppér relaterede spørgsmål

Besvar hver gruppe af spørgsmål i et blogindlæg

· Det skal du gøre langsigtet

Brug answerthepublic.com til at optimere dine søgeord. Undersøg søgevolumen og konkurrencen på hvert søgeord ved hjælp af Google Keyword Planner.

Brug din research, når du prioriterer hvilke spørgsmål, der skal besvares først.

Hack #3 Samarbejd med salgsafdelingen

Inviter salg til at være en del af content idegenereringen. 

Salgsafdelingen har kundekontakt hver dag, og de kender derfor dine potentielle kunders spørgsmål og har ofte de rigtige svar.

· Det skal du gøre i dag

Bed dine sælgere om at sætte dig CC hver gang, de besvarer et spørgsmål via e-mail. Rediger svarene til selvstændige blogindlæg. Udgiv svarene på din hjemmeside.

· Det skal du gøre langsigtet

Inviter salg til en content workshop. Få dem til at brainstorme de mest almindelige spørgsmål, de får fra potentielle kunder. Gruppér relaterede spørgsmål

Besvar hver gruppe af spørgsmål grundigt i et blogindlæg og udgiv den på din hjemmeside.

Hack #4 Samarbejd endnu mere med salg

Inviter salg til at deltage i content-produktionen. Sælgere er som regel gode kommunikatører, og derfor skal du have dem til at kommunikere fordelene ved din virksomhed til potentielle kunder og hjælpe med at uddanne dem. 

· Det skal du gøre i dag.

Find en sælger, der føler sig tilpas foran et kamera. Optag hans svar på et spørgsmål. Skriv en introduktion og en overskrift til videoen. Nedskriv hvad der bliver sagt i videoen. Udgiv videoen og svarene på din hjemmeside.

· Det skal du gøre langsigtet.

Forsøg at etablere en tæt relation til salgsafdelingen. Find ud af hvilket format de er trygge ved. Forsøg at få alle til at deltage i content-produktionen i det format, de føler sig trygge ved.

Hack #5 Organiser dit content

Udarbejd din content marketing strategi omkring specifikke emner for at organisere dit content. 

Uden en strategi ender du med alt for mange emner, der kun bruges i få blogindlæg. Derudover glemmer du at linke internt imellem dine indlæg, hvilket betyder at de konkurrerer med hinanden i søgemaskinerne. 

Løsningen er at organisere dit content i klynger. På den måde skaber du autoritet til bestemte emner på en skalerbar måde, der fortæller søgemaskinerne, hvilket content der er vigtigst. 

Du skal organisere dit content i pillar pages og cluster pages. Læs mere om modellen her:

research.hubspot.com/topic-clusters-seoresearch.hubspot.com/t

· Det skal du gøre i dag

Find en eksisterende side på din hjemmeside, der kan agere pillar page. Opdater siden med mere indhold, hvis det er nødvendigt. Find alle de sider/blogindlæg (cluster pages) du har om samme emne og link dem til pillar pagen.

· Det skal du gøre langsigtet

Definer 5-10 bredere emner baseret på dine potentielle kunders problemer. Udbyg hvert emne med pillar pages og cluster pages. Opdater pillar pages regelmæssigt med nyt indhold. Lav en cluster page hver gang du producerer nyt indhold og link internt til den givne pillar page, der er “state of the art” inden for det givne emne.

Hack #6 - Genbrug content

Genbrug dit content på nye måder. “Reusing” og “Repurposing” er blandt content marketings grund-elementer. Genbrug og omskrivning sørger for, at du får mest muligt ud af dit indhold – og af din tid. 

Du kan eksempelvis genbruge dine e-bøger som pillar pages og udvide kapitlerne til cluster pages, eller du kan skrive blogindlæg med pointerne fra et oplæg. 

· Det skal du gøre i dag

Find den e-bog, der performer bedst. Genbrug dens indhold som pillar page. Tilføj en call-to-action til e-bogens originale landing page. Omskriv hvert enkelt kapitel til en cluster page.

· Det skal du gøre langsigtet

Planlæg dine content offers omkring de bredere emner, du vil dække. Lav en pillar page for hver af dine nuværende og fremtidige e-bøger.

Hack #7 - Få flere leads

Guide dine potentielle kunder videre på din hjemmeside ved hjælp af calls-to-actions.

Ethvert stykke content bør opfordre brugeren til at foretage en handling ved fx at downloade en relateret e-bog. 

· Det skal du gøre i dag

Find de 10 stykker content på din hjemmeside, der genererer mest trafik. Tjek om alle sider har en klar call-to-action, der kan konvertere brugeren. Tilføj en call-to-action til alle dine blogindlæg

· Det skal du gøre langsigtet

Definer altid den handling, du vil have, at brugeren skal tage efter konsumering af dit content. Udarbejd et content offer for hvert større emne, som din hjemmesider dækker. Hermed har du altid et relevant konverteringspunkt. 

Hack #8 - Reducer din bounce rate

Brug “problem-agitate-solve” formlen i dine indledninger. Når du skriver et blogindlæg, er det første afsnit altafgørende. Det bestemmer om brugeren fortsætter med at læse dit indlæg eller hopper tilbage til Google. 

Heldigvis findes der en formel, som er effektiv til at skrive indledninger: se Problem-Agitage-Solve-Formula.

· Det skal du gøre i dag

Find tre blogindlæg på din hjemmeside med svage indledninger eller høj bounce rate

Brug Problem-Agitate-Solve formlen til at skrive indledningerne om. 

· Det skal du gøre langsigtet

Brug Problem-Agitate-Solve formlen, hvis du føler sig fortabt med et blankt stykke papir.

Hack #9 - Gjort er bedre end perfekt

Vælg de hacks, der giver mest mening for dig at implementere først. 

Husk, at det er det, du ændrer i dag, som vil gøre en forskel om en måned.

Held og lykke på content marketing-rejsen.

Clever Content afvikledes for femte år i træk. Konferencen arrangeres af Brand Movers og Dansk Markedsføring.