BLOG: For nogle dage siden fik min søn et brev fra banken (han er otte år gammel og har snavs på knæene) om ændringer, der ikke har praktisk betydning for hverken ham eller mig.  

Retfærdigvis skal det siges, at det var det stilet til hans forældre, som i økonomiske forhold ofte opfører sig som børn. Brevet fyldte tre sider, og det var skrevet i et sprog, der er kendetegnende for banker, forsikringsselskaber og pensionskasser. 

Jeg er ikke tankelæser, men banken må antage, at husstandens økonomiske beslutninger altid er konsistente og fuldkommen rationelle. Og at det kommer til udtryk i den måde, vi bruger vores penge på, hvor meget vi sparer op, og hvilke risici vi garderer os imod. 

I en verden, hvor vigtige beslutninger altid bliver gennemtænkt for at opnå de bedste resultater, stemmer vores handlinger selvfølgelig altid perfekt overens med vores præferencer, som så igen afspejler det, der tjener vores egne interesser bedst muligt. 

I sådan en verden behøver vores bank, forsikrings- og pensionsselskab ikke at tage højde for vores menneskelige psykologi. For når det virkelig gælder om at træffe beslutninger, der har langsigtede konsekvenser for vores liv, vil vi ligesom andre dødelige tænke os grundigt om.  

Ud fra dette syn på menneskers beslutningsevne behøver finansielle institutioner ikke at tage særlige forholdsregler – forbrugerne har nemlig al den nødvendige information til at træffe de valg, der er gode for dem selv. 

Tilbage til virkeligheden 

Mennesker har dog ikke én hjerne, der tager sig af dagligdagssituationer og en anden hjerne, der træffer vigtige økonomiske beslutninger.  

Det er den samme hjerne, som vi bruger til at se Netflix (og lade det ene afsnit af Narcos flyde umærkeligt over i det næste), og som vi bruger…

Læs resten af blogindlægget her