Hvordan mon et brand, som er kendt for innovation, lyder? Og hvordan lyder et brand, som udmærker sig ved omsorg?

De spørgsmål og flere til er blevet besvaret på den rejse ind i lydbranding, som danske GN Hearing, der er GN Store Nords høreapparatselskab, er på.

- Det er en helt naturlig retning at gå i for GN Hearing, som lever af at forbedre menneskers liv gennem lydens kraft. Lyd gennemsyrer alt, hvad vi gør, siger Helen Ljungdahl Round, der er SVP i Global Marketing hos GN Hearing.

- Samtidig er vi en virksomhed med et mål om at være førende teknologisk, så vi altid er først med nye banebrydende teknologiske gennembrud. Lydbranding skal i bund og grund tilføre mere værdi til oplevelsen for brugerne og forstærke vores brand, fortsætter hun.

Lancerer et lydunivers for brands

Lydbranding er baseret på en teori om, at branding ikke kun skal være visuel.

GN Hearing har derfor som de første i høreapparatsbranchen, hvor selskabet i øvrigt er blandt verdens allerstørste og har nogle af de højeste vækstrater i industrien, skabt et branding lydunivers.

Derfor vil verden nu kunne høre, hvordan høreapparatselskabets familie af brands, det vil sige ReSound, Beltone og det kommende Interton.

Og det er vigtigt at adskille lydene, da de forskellige brands står for vidt forskellige produkter og ydelser, forklarer Helen Ljungdahl Round.

ReSound-brandet står for eksempel for den højeste grad af innovation, hvilket vibrerer igennem brandlyden, som har en ”tech-feel’”.

Beltone henvender sig derimod til segmentet, som prioriterer omsorg, personlig betjening og ”care” allerhøjest.

Derfor har denne lyd en varm glød.

Julian Treasure har hjulpet til

Lyd-universet består også af varianter af lounge-musik til messer og udstillinger, ringetoner til kunder og medarbejdere, og der kommer flere tiltag i fremtiden.

- Vi har en mission om at hjælpe mennesker globalt med deres høretab. Jeg ser dette som en mulighed for både at samle alle medarbejderne i GN Hearing med et forstærket brand udtryk. Men samtidig så er det mulighed for at endnu flere mennesker vil få den fulde oplevelse af vores familie af brands, slutter Helen Ljungdahl Round, SVP i Global Marketing hos GN Hearing.

Den internationalt anerkendte lydekspert Julian Treasure har været med til at udvikle lyd-universet for GN Hearing.

Du kan lytte til GN Hearings brands ved at klikke på dette link.