Hvem sikrer, at en tv-reklame nu også har den rette video- og lydkvalitet, når den sendes fra fx bureau eller annoncør til en tv-station?

Forløbet er normalt dette: Når en virksomhed uploader en reklame, almindeligvis et post-produktionsselskab, ligger ansvaret for at overholde kvalitetskrav samt kravet om at filen opfylder broadcasterens tekniske specifikationer hos dem.

– Dette ændrer Adtoox ikke ved, men vores system tjekker reklamen og reagerer ved fejl, siger Claus Donnerstag, der netop er tiltrådt som Country Manager for Adtoox Danmark.

– Dermed giver vi alle involverede parter et overblik over forløbet, og ikke mindst sparer brugerne tid.

– Vi tilbyder nemlig avancerede transcoding-, verificerings- og arkiveringsværktøjer, som simplificerer processen betydeligt. Kort sagt sikrer vi, at de rigtige filer leveres i de rigtige formater i rette tid.

I rette tid i den bedste kvalitet

Men hvorfor er der overhovedet brug for en tjeneste af denne type?

– Der er mange parter involveret i en reklameproces i dag, og ingen har indsigt i eller kontrol over, hvad der er styret af hvem. Så et system, der sikrer overblik og strømlining af denne proces, gør ikke kun workloadet og dermed tidsforbruget for alle parter mindre, men sørger også for at det bliver leveret til tiden og i den maksimale kvalitet.

Men det burde mediebureauet eller tv-stationen da sikre?

– Ja, i en ideel verden burde det måske være sådan, men sagen er, at det er det bare ikke. Hverken mediebureau eller tv-station har indsigt eller kontrol igennem denne proces, og de har formelt set heller ikke ansvaret. De kan kun handle på den information, de får manuelt, hvilket ofte er for sent.

– Annoncøren har ofte mange ting, der skal spille sammen til en kampagne, som fx pos-materiale ude i butikkerne, og måske budskaber på digitale skærme landet rundt. Der er meget logistik, der skal klappe, og så nytter det ikke noget, at tv-stationen pludselig siger, at tv-reklamen ikke er godkendt til sendefladen, og dermed ikke bliver sendt.

Alle parter notificeres hurtigt

Og det klarer Adtoox?

– Ja, ved at strømline workflowet og sikre, at alle parter, som fx annoncører, mediebureauer, reklamebureauer, filmproduktionsselskab, postproduktioner, broadcastere, på en nem og overskuelig måde har alle de informationer, de behøver i et samlet system.

– Vores system tilbyder overblik og gennemsigtighed for alle involverede parter uden at ændre workflowet eller ansvaret. Ved nogle simple tilvalg sørger vores system for at notificere alle involverede parter om eventuelle forsinkelser eller fejl.

– Når tingene kikser, og der skal placeres et ansvar, peger alle i den proces ofte på en anden som ansvarlig, og alene dette kan tage mange timer at opklare, hvilket er spild af dyrebar tid. Vores værktøj Adtoox Express fortæller præcis, hvem der har ansvar for hvad.

Tv-reklamers levetid kan forlænges

Claus Donnerstag skal nu sikre, at Adtoox vinder større indpas i Danmark ved at fortsætte rejsen med at levere avanceret annonceadministration til hele mediebranchen.

Adtoox service er skabt i samarbejde med den Svenske annoncørforening for 10 år siden og er i dag markedsledende i Norden og en af de førende i Europa.

Ud over Adtoox Express, hvad leverer I ellers til markedet?

– Vi har en ydermere en tjeneste, der hedder Adtoox Play, som tilbyder annoncører, bureauer og publishers selv at konvertere en tv-reklame om til forskellige bannertyper ved få klik i systemet. Let og problemfrit.

– Derved kan en tv-reklames effekt forlænges og leve længere i det digitale univers. Desuden har vi et research-værktøj, som hurtigt og nemt kan måle effekten af et reklamespot ud fra forskellige parametre, slutter Claus Donnerstag.

Claus Donnerstag har en bred erfaring inden for mediesalg- og forretningsudvikling og digital transformation. Hans baggrund er bl.a. som salgsdirektør hos både Discovery Networks Nordic og senest UserTribe, samt salgschef på SBS TV og Client Director hos Airmagine – Egmont.