Nettet har længe været den vigtigste kamp-arena for retailere, brands og producenter i den evige kamp om kundernes gunst. Og konkurrencen er hård.

Samtidig er det også kun et spørgsmål om tid, før Amazon siger goddag på dansk, og så bliver konkurrencen givetvis endnu hårdere.

Derfor er samtlige danske e-handlere i disse år på mærkerne for at opnå digitalt forspring, og ét ord er helt centralt i kampen om kundernes gunst: Oplevelsen.

Og det er netop på oplevelsen, at e-handlere har muligheden for at skille sig ud og vinde kampen mod både Amazon og andre konkurrenter. Det mener i hvert fald Bridget Fahrland, der er Senior Vice President of Digital Strategy hos det amerikanske bureau Fluid, der har mere end 20 års erfaring i rådgive nogle af verdens største virksomheder.

- Ironisk nok looper vi fortidens stolte dyder om service i fremtidens commerce. De mest succesfulde og innovative løsninger får sit omdrejningspunkt i de dybt menneskelige træk med stemme- og ansigtsgenkendelse, igennem empatisk UX design og en hyper personalisering, hvor vi indgående lærer kunden at kende over tid, siger hun.

- Så fra at depersonalisere kunden som ”en konvertering” vil vi fremover fokusere på, hvordan vi opnår kundens kærlighed og loyalitet. Så vil salget følge, fortsætter Bridget Fahrland, der er én af hovedtalerne, når IMPACT morgen afholder Commerce Festival i Aarhus.

Få indblik i Nemlig.com-casen

Den irske TED-talker og CEO i Glacier Consulting, Ken Hughes, og den danske Trustpilot-stifter Peter Mühlmann er også blandt talerne, når 250 af Danmarks største retailere, brands og producenter mødes på dagsfestivalen, hvor fremtidens udfordringer for e-handlere er i fokus.

Arrangøren, IMPACT, er et af landets største bureauer inden for e-commerce og lever af at hjælpe danske virksomheder med at designe og udvikle deres digitale handelsplatforme.

Blandt kunderne er nemlig.com, Danmarks største onlinesupermarked, der for nylig blev hædret som Danmarks bedste e-handler med Guldprisen ved FDIH's store awardshow.

I det samarbejde er netop brugeroplevelsen med personalisering i højsædet, og det er et samarbejde som Ask Ullerup, der er Partner og Concept & Tech. Director i IMPACT, fortæller nærmere om sammen med nemlig.com til konsulenthusets commerce-festival.

Teknologi og brugeroplevelse hænger sammen

- Det er en selvfølge, at slutbrugerne er i centrum i de løsninger, som vi designer og udvikler sammen med vores kunder. Sammen med nemlig.com arbejder vi hver dag med at gøre indkøbsoplevelsen så personlig, så enkel og så inspirerende som muligt, og vi kan se, at det skaber resultater, siger Ask Ullerup.

- Nemlig.coms konvertering er i særklasse i branchen, men vi ved også, at vi kun bliver ved med at se gode resultater, hvis vi kontinuerligt arbejder med brugeroplevelsen, fortsætter han.

Commerce Festivalen, der er den størst anlagte nogensinde i Skandinavien, har ikke alene et strategisk fokus.

Noget af den nyeste teknologi, der kan understøtte kundeoplevelsen, præsenteres også på festivalen. Det drejer sig bl.a. om ansigtsgenkendelse, der er face noget af det mest innovative i branchen inden for check-out, og så taler Episerver eksempelvis om brugen af AI indenfor commerce.

Korrekt og innovativ udnyttelse af den nyeste teknologi hænger uløseligt sammen med den gode digitale brugeroplevelser, lyder slutreplikken fra IMPACT, der forventer 400 deltagere til deres festival, som du kan læse meget mere om her.

Lidt facts om IMPACT Commerce Festival

  • Afholdes fredag den 8. juni på Søren Frichs Vej 44D i Aarhus fra kl. 10.00 – 19.00
  • Speaks af bl.a. Bridget Fahrland (USA), Peter Mühlmann – Trustpilot, Consumer-behavouralist, Ken Hughes om ’Blue Dot Consumers’, IT udbyder CGI om ’Video Analytics & Neuro marketing’, Head of Software Engineering - Angelo Nicolosi fra Danske Bank om ’microservices’, IT director - Anders Jelsig fra DSV om ’predicitive churn’, m.fl.  
  • Sponsorer & flere indlæg af: Salesforce, Sitecore, Raptor, Episerver, inRiver og Altapay
  • Det sker på en hovedscene og to mindre scener
  • 400 deltagere forventes