Hvad nu, hvis alt vi troede, vi vidste om marketing, i virkeligheden holder os tilbage fra at nå i mål med KPI’erne og i sandhed få succes med content marketing-strategien?

På dette års Content Marketing Conference byder Robert Rose både på et inspirerende oplæg og en hands-on workshop, hvor han lover at vise vejen til en total nytænkning af tilgangen til content marketing.

Ja, det er ganske vist store ord, men når de kommer fra en så erfaren herre som Robert Rose, kan vi ikke helt komme uden om, at det fanger vores interesse. 

Den ivrige storyteller har mere end 20 års erfaring med content marketing – blandt andet i form af sin rolle som Chief Strategy Officer hos Content Marketing Institute, og på CV’et kan han også skrive forfatter til storsælgende bøger om content marketing samt vært på en af verdens mest populære podcast om marketing. 

I de sidste fem år har han blandt andet samarbejdet og rådgivet mastodonter som Dell, Ernst & Young, Microsoft og hundredvis af andre store og små virksomheder i content marketing-disciplinen. 

Vi bør investere i målgrupper

Hvad er det for en problemstilling, som du adresserer til Clever Content konferencen, og hvorfor er dette relevant for content marketers? 

– I et ord: Målgrupper. 

Mon det ene ord kan suplleres, please.

– Den vigtigste funktion i content marketing skal være at erhverve og vedligeholde engagerede målgrupper. Indholdet i sig selv skaber ikke ROI – målgrupperne bør være det, vi investerer i. 

– Det at opbygge et publikum og derefter forstå, hvad det er, de gør, som andre ikke gør, er måden vi bør drive værdi til vores forretning, og hvad der gør det muligt for content marketing at være en succesfuld strategi.

Med dine egne ord – hvorfor er det, at enhver content marketer ikke må gå glip af dit oplæg og din workshop til CCC18? 

– Jeg tror, at jeg vil besvare dette spørgsmål med endnu et spørgsmål. 

– Kæmper du med at finde en tilgang til content marketing, der rent faktisk er målbar? 

– I så fald skal du komme og lytte med, for jeg planlægger at efterlade deltagerne med en meget specifik skabelon, som man kan bruge til opbygge en målbar og succesfuld content marketing strategi.
 

Den digitale købsrejse forstyrrer

I dit pitch til dit oplæg nævner du, at købsrejsen er mere kompleks end nogensinde 

før. Hvad skyldes dette?

– Købsrejsen er mere kompleks end nogensinde før på grund af adgangen til information og mange forstyrrende konkurrenter. 

– Tidligere var der få konkurrenter på grund af geografi, teknologi eller tilgængelighed samtidig med, at der var få måder at lære om dem på – print, radio eller tv. 

– Den digitale udvikling har forstyrret mediesiden af ​​virksomhederne og adgangen til research og information, som en kunde kan lave før et køb. Men udviklingen har også forstyrret tilgængeligheden af ​​produkter og tjenester. 

– Den gennemsnitlige køber af for eksempel en ny bil vil i dag typisk bruge timer eller dage på at gennemgå tekniske specifikationer, forbrugeranmeldelser og tilbud, og vedkommende vil have mange valgmuligheder, når de skal vælge, hvor og hvordan de køber bilen. 

Se alle talerne til årets Clever Content Conference

Content marketing er dyrt, men effektivt

Du taler også for, at vi begynder at se på udviklingen af indholdsdrevne oplevelser ud fra en produktorienteret model snarere end en kampagneorienteret tankegang. Hvorfor er dette en vigtig pointe? 

– Hvis content marketing udelukkende bliver betragtet som en erstatning for annoncer, kataloger eller brochurer, så vil strategien mislykkes. 

– Vi må erkende, at content marketing er sværere, dyrere og er mere tidskrævende end en annonce eller andre former for traditionel marketing. Men content marketing, der bygger og vedligeholder en målgruppe, kan tilføje meget mere værdi til virksomheden. Det kan give bedre og flere leads, men det kan også lede til bedre kunderesearch, færre omkostninger og mere loyalitet. 

– Netop dette er nøglen, og måden vi skal gøre det på, er at opbygge platforme, der tiltrækker og bevarer målgrupper. Disse platforme skal derefter behandles og administreres som et produkt snarere end en kampagne. 

Hvorfor skal vi ændre måden, vi anskuer målgrupper på i dag? Hvad vinder vi med denne nye tilgang? 

– Gevinsten er, at engagerede målgrupper kan give eksponentiel værdi til en virksomhed og gør det muligt for virksomheden at være meget mere fleksibel og agil. 

– En engageret målgruppe vil hjælpe dig med at få succes, fordi de føler, at de selv har part i virksomheden. Fokus på forskellige målgrupper, som dækker hele købsrejsen, giver virksomheder det mest værdifulde aktiv, en virksomhed kan have, og derfor er det så vigtigt, at vi afsætter ressourcer til indsatsen.

Du kan møde Robert Rose på Clever Content Conference 2018 den 11. og 12. april 2018 i DGI-Byen i København.

Læs mere om konferencen her.