De danske iværksættere hos marketing-selskabet Passendo fik i fjor et millionbeløb i en angel-investering fra Nicolas Georges Trad.

Det blev senere fulgt op af mere kapital i form af et vækstlån på to mio. kr. fra Vækstfonden. Nu får Passendo så endnu et skud frisk kapital.

Det drejer sig helt præcist om 1,1 mio. kr. fra Innovationsfondens Innobooster-program.

- Det er vi selvfølgelig glade for og lidt stolte af, siger Anders R. Rasmussen, CCO og medstifter af Passendo, der også kan fortælle at pengene er øremærket videreudviklingen af Passendos SSP (Supply Side Platform).

Kort fortalt skal den gøre det lettere at købe og sælge annoncer i nyhedsbreve via et programmatic netværk, som man kender det fra bannere ved RTB.

Gang i butikken

Passendo har i dag aftaler på plads med flere store DSP’er rundt omkring i Europa, ligesom selskabet efterhånden har deres annonce-teknologi integreret hos de fleste store nordiske medie-grupper.

Blandt de største af disse er på nordisk plan Bonnier Publishing, som Passendo kommercialiserer 60 forskellige nyhedsbreve for.

Dertil kommer det tyske marked, hvor Passendo ifølge Anders R. Rasmussen er meget tæt på at lande aftaler med to af de helt store publishers, hvor selskabet er ved at onboarde et par af de helt store publishers. 

Dertil kommer et nyt partnersamarbejde er ved at åbne det amerikanske marked op for de danske marketing-iværksættere.

- Der er virkelig gang i butikken i øjeblikket, konstaterer Passendo-stifteren der i dag står i spidsen for en start-up, der er vokset til 10 medarbejdere på heltid herhjemme. Dertil kommer tre medarbejdere i Dubai (sælgere) samt aktiviteter i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Polen.

Native rykker

Ikke mindst inden for Native Advertising i nyhedsbreve melder Anders R. Rasmussen om massiv interesse fra såvel realiserede som potentielle kunder herhjemme og internationalt.

- Vi kan se, at det går hurtigt i øjeblikket, hvilket uden tvivl skyldes de fine resultater med native advertising i nyhedsbreve, som bl.a. Opel har fortalt om, siger han.

Ambitionen er stadig, at Passendo på den lidt længere bane bliver den internationale SSP inden for e-mail-marketing, hvilket den store interesse i Native Advertising måske kan være med til at bane vejen for.

- Vi har netop integreret to af de helt store spillere på Native Ads-markedet, Taboola og Outbrain, i vores platform, og det har jeg meget store forventninger til, slutter Andreas R. Rasmussen