Clear Channel har investeret betydeligt i den digitale skærm-kommunikation, og har for nylig fået i Rosengårdcentret i Odense, et af Danmarks største shopping-centre, som digital kunde. 

– Med den nye digitale kontrakt i hus, går vi i markedet med en fortsat målsætning om at sætte dagsordenen for outdoor som kategori, lyder det fra Clear Channel.

– Samtidig bevarer vi en stærk position som en af Danmarks førende udbydere, med et bredt udvalg af digitale Outdoor-løsninger landet over. 

Rosengårdcentret står desuden stærkt rustet til fremtiden, med både letbane-forbindelse og åbning af det nye madmekka ”Food Avenue”. 

– De nye digitale placeringer kommer til at gavne såvel danske annoncører, som lejere, med øgede muligheder for tidsstyret kommunikation og positionering af brands og produkter tæt på købssituation. 

”Vi vil sætte nye rammer for digital skærm-kommunikation”

– Vi glæder os til at tage del i den digitale udvikling og sætte nye rammer for 

information og inspiration i vores center, som den nye indendørs digitale 

platform er med til at løfte, siger Casper Andersen, Center Manager hos Rosengårdcentret. 

– Vi har været samarbejdspartner med Clear Channel gennem en lang årrække, og det var derfor helt naturligt for os at blive en del af Clear Channels markedsledende, digitale center-koncept i Danmark, slutter Casper Andersen.

Clear Channel lancerede i april deres seneste, digitale satsning bestående af i alt 140 skærme og 47 mio. besøgende, på tværs af 13 af Danmarks største shopping-centre.

Det samlede digitale netværk, i de nu 14 centre, går live til efteråret, og sammen med de attraktive placeringer i Københavns Metro, råder virksomheden nu over en samlet digital portefølje på over 231 digitale skærme og 2,9 mio. ugentlige shoppere og pendlere.