Hvordan udkonkurrerer man både Google og Facebook, når det kommer til rene konverteringer?

Det ved de noget om hos de to bureauer dotEPIC og Strossle: I fællesskab har de lagt en specialstrikket digital marketingstrategi for vinklubben Winefamly, og det har ganske enkelt fordoblet konverteringsraten for nye medlemmer.

Strategien bygger på et real time bidding-setup fra dotEPIC, som er blevet distribueret via content på Strossles mere end 150 medieplatforme i Danmark - og den formel har været så succesfuld, at både Facebook og Google er blevet sat til vægs målt på rene konverteringer.

- Vi har fundet en rigtig stærk formel for Winefamly, men kunne også se en potentiel udfordring i skalerbarheden. Derfor har vi konstant søgt at optimere modellen, siger Martin Brøndum Klode, der bærer den – om end den er på engelsk – meget befriende titel Head of Common Sense hos dotEPIC.

Årsag til hvert 5. medlem

Optimeringen har bl.a. fundet sted ved at udvikle godt content, som kommende brugere er blevet eksponeret over for via Strossle store medienetværk. 

Den proces har indtil videre i 2018 fordoblet effekten af konverteringsraterne. Og i dag har strategien ledt til hvert femte medlem hos Winefamly, oplyser Thomas Hartmann, country manager hos Strossle i Danmark.

- Vi er via vores store medienetværk i stand til at transformere content til direkte konverteringer, fordi vi udelukkende kommer til at henvende os til den målgruppe, der har været interessant for Winefamly. Og i det her tilfælde er det jo helt enestående, at vi er med til at løfte konverteringsraten for nye medlemmer i så stor grad, siger han.

Tilfreds vin-direktør

Og det kan Lars Duelund Sørensen kun erklære sig enig i. 

Han er CMO hos Winefamly, og både han og kollegerne er naturligt nok glade for de mange nye medlemmer, der er kommet via den digitale strategi.

- Resultaterne taler for sig selv, så det er svært ikke at være begejstret for samarbejdet med dotEPIC og Strossle og den måde, de optimerer vores budget. Fremadrettet vil det også være en del af vores digitale marketing, slutter han.