I år har bureauet NORD DDB CPH hjulpet McDonald’s Danmark med en lancere en ny app til iOS og Android, der skulle afløse burgergigantens populære forgænger.

App'en skulle introduceres til markedet i løbet af de få måneder, der var mellem McDonald’s digitale spil: Big Mac Bingo og SommerChancen.

Udfordringen bestod i at opnå en stærkere brand tilknytning mellem de unge og McDonald’s og samtidig få målgruppen til at komme ned i restauranterne på trods af det omskiftelige danske sommervejr.

Og det gik ganske fint. På få måneder formåede McDonald’s og NORD DDB med lanceringskampagnen og det digitale spil SommerChancen, at drive over 500.000 registrerede brugere til den nye app. 

Spil bag succes

Og netop de digitale spil - i øjeblikket kører en julekalender-konkurrence - med mulighed for at vinde gavekuponer (vouchers), der kan indløses i McDonald's restauranterne, er hemmeligheden bag succesen, forklarer Eskil Busck, Digital Director hos NORD DDB CPH.

- Det er meget svært at bryde ind i populærkulturen og blive en del af danskernes digitale hverdag i konkurrence med store spillere som MobilePay, Snapchat, Instagram, Facebook og Youtube, siger han.

- Vi er meget stolte over, at den tid vi har lagt i at gøre McDonald’s appen både relevant og underholdende, belønnes med en top 10 placering på listen over gratis apps i den danske Apple App Store, siger Eskil Busck.

Også hos McDonald’s Danmark er der glæde at spore:

- Vi er glade for og stolte af den måde, som danskerne har taget vores nye app til sig. Dette gælder ikke kun i vores store digitale spil som Sommerchancen og Julekalenderen, men også i dagligdagen, hvor interaktionen med danskerne via app’en er rykket til et højere niveau med den nye app, siger Kim Bagdonas Jørgensen, Head of Media & Digital.

Top 10 2017 i Apples App Store (gratis apps)

  1. MobilePay
  2. Bitmoji
  3. Snapchat
  4. Instagram
  5. Messenger
  6. McDonald’s
  7. YouTube
  8. Google Maps
  9. Wish (shopping-app)
  10. Facebook

Du kan selv tjekke app'en ud her (iOS) og her (Android)