Marketingbossen Morten Albæk fra Vestas er som eneste dansker at finde på Top 100-listen i magasinet the Internationalist.
Morten Albæk lægger ikke noget specielt in den kåring, thi han har aldrig hørt om den, bortset fra da han blev spurgt, om han accepterede at stå på listen.
Denne ejendommelige liste, fra et lige så ejendommeligt tidsskrift, handler om mennesker inden for marketing, ”who are shaping our industry for tomorrow”.
Bedre elite kan man næppe blive kåret til at tilhøre, idet listen dog er en blanding af helt ukendte og meget kendte – Proctor & Gambles Greg Allgood, der ”opfandt” rent drikkevand som CSR-strategi for den store kæde, for nu at nævne et oplagt eksempel.
Et andet eksempel er Fritz Johnston, manden bag Boings forsøg på at skabe en enkelt brandkultur i virksomheden, der omsætter for 60 mia. dollar og har 140.000 mennesker i sit brød i 70 lande.
Mistanken om, at her er noget galt nurses af, at Coca-Colas Tom Daly også er placeret på listen, og uagtet mandens interaktive indsats for det globale brand, er han – og de to andre nævnte – folk med et 3-4 år gammelt fingeraftryk.
Morten Albæk er i den sammenhæng ny og først ved at placere sin brand- og marketing-strategi på landkortet.
Det gør ikke noget, at man kåres af et medie, der bruger kendte eller semi-kendte til at skabe et marked for mediet selv, og Morten Albæk afviser, at Vestas har betalt noget for æren. Dermed er the Internationalist ikke i samme liga som Superbrands, der for nogle år siden skabte en eminent optrækkeri-gimmick ved at lade virksomhedsledere betale godt 100.000 kroner for at Superbrands udnævnte dem til: Surprize, surprize, et Superbrand.
Læs i øvrigt interviewet med Morten Albæk i Markedsføring 5-2011, der er på gaden i denne uge.