Mediabureauet IUM Danmark er blevet tilført en solid portion international erfaring, da Justin Mlynarski den 1. februar tiltræder i en ny stilling som Managing Partner for IUM Client & Digital.

Han kommer fra et job som Head of Digital hos UM i Mellemøsten og Nordafrika (Mena-regionen).

UM er i øvrigt det ene af Mediabrands’ to globale mediabureau-netværk; det andet er Initiative. De to er repræsenteret i Norden af ét – IUM.

Hos UM Mena ledede Justin Mlynarski senest et team på 20 personer, der arbejdede med kunder som Coca Cola, Reckitt Beckiser, Johnson & Johnson og Ford Dealerships. Teamet vandt bl.a. bronze i Cannes for deres arbejde for Sky News Arabia.

Før den tid har Justin Mlynarski bl.a. arbejdet for DigitasLBi, Sennheiser og Boligsiden i Danmark.

Justin Mlynarski slutter sig til de andre Managing Partners i IUM Danmark, som nu tæller Peter Sevel, Søren Als, Jan Sørensen og Kristian Vejborg.  

IUM’s Managing Partners refererer til den nye CEO Heine Jørgensen, der tiltrådte den 2. januar i år.