Vi lever i en data-first world, hvor målrettet og effektiv marketing går hånd i hånd med dataopsamling, dataanalyse og effektmåling.

Her er et succesfuldt samspil mellem datavidenskab og marketing kernen til at forstå brugerne og deres adfærd på tværs af kanaler og touch points. Og det er forudsætningen for, at bureauer kan blive ved med at levere relevant kommunikation og services.

Det har man atter en gang taget konsekvensen af hos reklamebureauet Sunrise.

- Med respekt for effekt som Sunrises backbone har vi konstant fokus på at tilbyde de stærkeste kompetencer inden for dataopsamling, dataanalyse og effektmåling, senest med ansættelsen af Tobias Hyldeborg – med henblik på at kunne konvertere disse indsigter til relevante og effektive marketinginitiativer, siger Simon Hertz, direktør og partner i bureuaet.

Kommer fra iProspect

Tobias Hyldeborg kommer til bureauet - der oprettede sig egen SEO-afdeling i 2014 - med en bred erfaring inden for online-marketing. Og med særlig ekspertise i SEO.

Han har tidligere været ansat hos performancebureauet iProspect, og har håndteret opgaver for kunder som BMW, Elgiganten, Gjensidige m.fl.   

- Jeg glæder mig over at have fået muligheden for at arbejde i dybden og få ansvar for Tracking & Performance på tværs af bureauets kunder. Med særlig fokus på SEO, SEM, CPC samt tilsvarende andre niche-områder af online/performance-marketing står vi endnu stærkere ift. at kunne levere effekt til kunderne, siger Tobias Hyldeborg, der hos Sunrise får titlen Senior Traffic & Performance Manager.

- Vi  arbejder tæt sammen med vores konsulenter og udviklerafdeling og er med, når digitale handlinger skal defineres og værdisættes, når nye kunder skal identificeres og tilgås og ikke mindst når nye websites skal lanceres med tekniske input til SEO og implementering af tracking-tools som Google Analytics, Hotjar, Visual Website Optimizer m.m., slutter han.