Advice så dagens lys i 1992. Ved fødslen en mærkelig størrelse, fordi tidens visdom hed propaganda med et enormt oppustet fokus på kreativiteten i massekommunikationen.

Det sidste vidste Jesper Højberg godt, da han som mag. art i litteraturvidenskab og dansk forlod universitetet og stirrede ind i en betydelig arbejdsløshed. Hvad pokker skulle han dog bruge tiden og de analytiske redskaber til?

Egentlig ville den venstreorienterede og ambitiøse unge mand skrive sig ind i Informations spalter, så han kunne forandre verden, men sådan skulle det ikke gå. I det mindste ikke som de venstresnoede dengang tænkte forandring.

I stedet snublede Jesper Højberg over en annonce på bagsiden af Politiken, hvor et reklamebureau søgte efter en tekstforfatter, og akademiker-Jesper sendte en ansøgning af sted. Forandring begynder indefra, tænkte han.

Hvorefter han … via bureauchefens mobiltelefon på størrelse med en skotøjsæske … fik at vide, at hans ansøgning lå i ”dur-ikke” bunken. Spoler vi frem, fik han sig snakket hen til en samtale – kald det bare dialog – og senere en test, og den opgave løste han fornemt.

Hans førstefødte skulle jo brødfødes, så hvorfor ikke springe over til ”fjenden”? Hvor han i øvrigt undrede sig over flere ting:

  1. At journalister dominerede kommunikations- og PR-branchen, mens:
  2. alle mulige andre sad på reklamebureauerne og tænkte envejs-kommunikation.
  3. Akademikerne var der ikke plads til noget sted i de verdener, der fagligt set var dybt forelskede i … sig selv.

Virksomhederne er for dumme. Eller er de?

Hvad gør man så? Man arbejder som tekstforfatter i bl.a. Leo Burnett og en par andre bureauer for at aflure de kreative deres kernekompetencer. Og det var i de 6-7 år, Jesper Højberg undrede sig mere og mere.

Fem år før internettet fik fodfæste var det entydigt massekommunikation og kampagner, der åd af budgetterne, og marketing var stort set lig med den kreativitet, bureauerne kunne bruge tid på – og fakturere. Kundernes forretning var en sidegevinst ved kreativiteten.

I de mørke kældre sad folk, der troede på Lester Wundermans teser om Direct Marketing, men også det var skræddersyet som massekommunikation. Men det var trods alt Lester Wunderman, der indså fordelen ved den direkte dialog.

Det var baggrunden for, at Jesper Højberg fik en kættersk tanke. Massekommunikation er dybest set skabt over en skabelon, man med lidt ond vilje kan kalde for … ”vi er så dygtige kreative, at vi kan manipulere forbrugerne til at skille sig af med produkterne uden de opdager det. Og virksomhederne er dumme nok til at betale for det.”

Ja-ja-ja, det er sat på spidsen, men Jesper Højberg tænkte, at hvis man i stedet for at tro, at forbrugere og virksomheder er dumme, kunne man hjælpe dem ud fra præmissen om, at de er kloge.

Og hvis virksomhederne er kloge og gerne vil skabe ægte relationer med borgerne, så skal der akademikere til at analysere sig til løsningerne. Akademikere er som minimum uddannet til at sætte sig ind i kompliceret stof.

Ud med den autoritære kommunikation

Ergo stiftede Jesper Højberg Advice, ansatte akademikere, og de fleste konkurrenter rystede på hovedet af ham – og grinede højlydt op i hans åbne, naive ansigt. Men han satte altså sine kunder før sine egne interesser – og rådgav derefter.

Og han fik ret, gjorde han, for da han først tænkte ”dialogen er kommet for at blive”, udviklede han et koncept, der var strikket sammen over netværkssamfundet. Ganske godt set fem år før nettet blev født, og 10 år før det fik rigtig fat i kreti & pleti.

Advice ville væk fra den autoritære kommunikation og udnytte, at alle mennesker taler i netværk. I den allerførste brochure fra Advice stod der, at ”vi tror på, at man skal forstå at tilpasse sig andre, og at dialogen skal ske i en vekselvirkning mellem at lytte til sine omgivelser og kommunikere egne værdier og holdninger”.

Man kunne lige så godt hævde, at kristne og muslimer burde forstå, respektere og lære af hinanden. På den led er Jesper Højberg vel 50 år foran alle os andre. I dag hedder Advice-mantraet så ikke netværkssamfundet, men ”the Open World”. Grundfilosofien er den samme: Du kan ikke bare pushe noget ud til brugerne, men som virksomhed skal du lytte og forstå din omverden.

Gennembruddet kom i 2007

Fra 1992 til 2007 lå Advice og svingede mellem 15 og 30 ansatte, i sig selv en præstation, når de ansatte var akademikere. Men i 2007 blev det tydeligt, at det netværks-DNA, som bureauet var skabt på, gjorde en forskel:

Mens hele kommunikationsbranchen imploderede med 15-20 procent under finanskrisen, tredoblede Advice sin vækst. En af årsagerne hertil var frembruddet af det sociale internet. Advices netværks-DNA, som Jesper skabte bureauet på, fik nu for alvor medvind, fordi bureauet tog kunder, stakeholdere og samarbejdspartnere alvorligt.

I dag består Advice af ca. 120 medarbejdere, der repræsenterer en bred vifte af faglige kompetencer – lige fra public affairs-rådgivning til hardcore marketing og udvikling af digitale løsninger. Netop den faglige bredde giver mulighed for at levere dybe integrererede kommunikationsløsninger.

Sat på spidsen tænkte Advice kundens forretning først for 25 år siden, og det gør de fortsat. Og mon ikke folkene i det indre København forsætter den udvikling de næste 25 år – også selvom meget vil forandre sig.

Alt tyder på, at modtagerne af kommunikation får mere og mere magt, og det bliver bureauernes opgave at lytte, forstå og omsætte den indsigt til fedt, involverende indhold. Den opgave er Advice klar til.

Det er Espen Højlund, der i dag er CEO i Advice, mens Jesper Højberg er medlem af bestyrelsen. Det spiller dog ingen rolle. Grundlæggeren er jo spillevende, og det samme er hans filosofi.

Der er 1.000 tilmeldt fejringen af de første 25 år på fredag den 3. marts.