KLUMME: En af forrige uges nyheder var historien om Michael Kristiansen, kendt fra TV 2-programmet "Mogensen & Kristiansen", der i udsendelsen talte for, at vores transportminister Ole Birk Olesen burde gå af.

De siger så meget, de to mennesker, dog sjældent så hårdt, som det blev sagt om Ole Birk Olesen. Hvad der dog ikke blev sagt var, at Michael Kristiansen samtidig er på lønningslisten hos Scandlines.

Og er der noget galt i det? Det syntes Michael Kristiansens chef på TV 2 Ulla Pors ikke, og vi andre må jo også forstå, at de to folk på TV 2 ikke lever af at stå på TV, men af de opgaver, de får i deres respektive firmaer.

Så det er da helt uskyldigt, at han tjener penge hos Scandlines samtidig med, at han synes, at Ole Birk Olesen bør gå af.

Krads lidt i overfladen

Men hvis vi kradser bare lidt i overfladen af den historie, så gemmer der sig en meget grum virkelighed nedenunder. Det drejer sig ikke kun om, at Ole Birk Olesen og Scandlines er "uvenner".

Min personlige vurdering er, at Scandlines har en decideret dagsorden om at få afsat transportministeren. Og her bliver det så rigtigt grimt. For har Scandlines betalt Michael Kristiansen for netop at sige, at han mener, at transportministeren bør gå af?

Det får vi nok aldrig bekræftet, ikke mindst fordi Ole Birk bidrager til en del andre politiske kontroverser, som kommentatorer sagtens kan kritisere. Men hvis vi ser på Scandlines' generelt usædvanlige ageren, er det svært ikke at bevare mistanken om det uldne spil.

Enorm lobby-indsats

Scandlines, der var statsejet indtil 2007, hvor kapitalfonden 3I købte selskabet, har i tiden med kapitalfondseje skabt en klar strategi om, at det vigtigste for rederiets fremtid er at forsinke en Femern-forbindelse så meget som overhovedet muligt.

Samtidig med, naturligvis, at de vrider alt hvad de kan af penge ud på den monopol-forbindelse, de reelt har. Scandlines' kreativitet er stor for at forsinke byggeriet. Man kunne næsten skrive en doktordisputats i sin gennemgang af de metoder, som rederiet har udviklet for, at der aldrig skal komme en fast forbindelse.

Det gælder lige fra det væld af klager og retssager mod Femern A/S og staten i EU-regi, og de bruger gedigne kræfter på at reducere EU-tilskuddet til forbindelsen mest muligt. Endelig benytter rederiet sig af at få andre til at så tvivl om projektet.

Gamlinge træder i karakter

De er derfor store kunder hos nogle PR-bureauer, og mens offentligheden ved, at Ehrenberg Kommunikation længe har været en fast leverandør af ydelser til Scandlines, så er det min klare overbevisning, at Scandlines bruger masser af andre opinionsdannere, der udstiller sig som neutrale og ubetalte folk, der har en mening.

Det er udefra set pudsigt, at en pensionist ved navn Knud Erik Andersen har fået hele 32 indlæg igennem hos Børsen siden 1. januar 2015, der alle indeholder en tilsvining af Femern-forbindelsen.

Andre navne er Hans Schjær-Jacobsen og Ib Lunde Rasmussen, der alle er oppe i årene og har en meget pudsig aversion imod Femern-forbindelsen. Ingen af disse vil dog bekræfte, at de på nogen måde er på lønningslisten hos Scandlines, direkte eller indirekte.

I denne optik er Michael Kristiansen blevet taget med bukserne nede for at arbejde for Scandlines. Det var ikke en viden, vi andre havde, og formentlig kun noget, der kom frem, fordi han dummede sig gedigent ved at prøve at etablere et møde mellem Scandlines og transportministeren samtidig med, at han efterfølgende krævede ministerens afgang.

Scandlines og Putin

Ja, det er en grim overskrift, men der er desværre en del fællestræk mellem Scandlines' og Putins ageren. Den første har vi lige netop mødt: Små grønne mænd. I Putins verden er det "lokalpatrioterne", der kæmper for lokal selvbestemmelse og uafhængighed fra overmagten, om så det er Sydossetien eller Krim.

En dag gik det dog op for CIA, at det var de samme "små grønne mænd", der var lokalpatrioter flere af stederne. I Danmark og Tyskland er de små grønne mænd de meget højtråbende modstandere af Femern-forbindelsen, og de er lige fra den tyske miljøorganisation NABU (der også modtager penge fra Scandlines), til de ovenfor omtalte danskere, og nu måske også Michael Kristiansen.

I teorien kan det være, at nogle af disse er helt og aldeles lokalpatriotiske, men jo mere vi graver i historierne, jo mere ser det ud til, at det meste er orkestreret af Scandlines. Der er måske ligefrem en sammenhæng mellem Michael Kristiansens ønske om ministerens afgang til, at den før omtalte Knud Erik Andersen i sin overskrift den 5. juli 2017 i Børsen skrev: "Nedlæg det uduelige transportministerie". 

Vore egne ”små grønne mænd”

I Danmark skal vi nok tilbage til ryger-organisationen Hen-Ry, hvor det blev optrævlet, at lægen Tage Voss gennem årene havde modtaget millionbeløb fra tobaksgiganten Philip Morris for hans organisationsarbejde, der umiddelbart blot lignede en forening af hensynsfulde rygere.

De personer, der har ydet nævneværdig kritik af Femern-forbindelsen, er guld værd for Scandlines, og i den optik er det noget af en gevinst, at det lykkes med at få Michael Kristiansen til at mene, at transportministeren skal gå af.

En værdi, som Michael Kristiansen udmærket kender til, og derfor yderst svært at tro på, at han ikke har taget sig betalt for det. For det påfører ham også en risiko at være en lille grøn mand. Vi kunne jo miste respekten for ham. Han kunne jo miste sit job på TV 2 på det. Hvilket han bør gøre. 

Ole Birk kender sine lus på travet

Det andet fællestræk, som Putin og Scandlines også deler, er: Skab kaos hos modstanderen. Som det efterhånden fremgår med stor tydelighed, så elsker Putin, når der er kaos hos dem, han ikke kan lide.

Det er lige fra Ukraine over Georgien og til præsidentvalget i USA. Noget tyder på, at Scandlines har præcis samme dagsorden overfor transportministeriet. Ole Birk Olesen har om nogle – og den ros skal han have – forstået, hvilket spil Scandlines spiller, og det har han ikke lagt skjul på.

Han har kaldt Scandlines' ageren overfor den faste forbindelse for "illegitim", og det burde nok være blevet sagt meget tydeligere på et tidligere tidspunkt af andre transportministre.

Ole Birk Olesen er udmærket klar over, at Scandlines kun har ét formål, og det er at bevare sit lukrative og samfundsfjendske monopol så længe som muligt, og derfor mener han heller ikke, at det er værd at bruge tid på at mødes mere end højst nødvendigt med Scandlines.

Ole Birk Olesen har været og er – med rette – en varm fortaler for, at vi skal have dette infrastrukturprojekt skabt, og derfor vil det, med Scandlines øjne, være en kæmpe gevinst, hvis Scandlines kunne medvirke til Ole Birk Olesens fald. Så ville champagnepropperne nok springe lige så meget på Havneholmen (hos Scandlines), som når de lykkes med en yderligere forsinkelse af Femern-forbindelsen.

Scandlines er fløjtende ligeglade

Men vi er ikke færdige med sammenligningen, for det der gør allermest ondt på os alle er nok, at både Putin og Scandlines i princippet er fløjtende ligeglade med samfundets bedste. 

Putin prioriterer – ligesom de fleste andre diktatorer i verden – sin personlige magtposition galakser over folkets velvære. I demokratier er det næsten altid sådan, at alle private virksomheder i høj grad også bidrager til samfundets bedste.

Igen ser vi dog her, at Scandlines tilsyneladende er fløjtende ligeglad med samfundet. Kapitalfondsejerne vidste udmærket i 2007, da de købte Scandlines, at der var en fast forbindelse på vej, og at deres opgave var at drive ruten rentabelt i mellemtiden. Alligevel har de netop sat sig for at forsinke denne samfundsforbedring så meget som overhovedet muligt, og med midler, som befolkningen næppe kender rækkevidden af, og hvor vi måske slet ikke har set dem alle endnu. 

Tallenes tale er klar

Min seneste analyse af økonomien i en fast Femern-forbindelse viser, at samfundet vil tjene 226 milliarder kroner over de første 50 år på den. 226 milliarder kroner!

Beløbet er enormt, og spredt ud over flere nationaliteter, og forklarer også, hvorfor samfundet gerne vil foretage investeringen, og hvorfor EU tilmed støtter den. Der er heller ingen, der har sat spørgsmålstegn ved en beregning (fra "det uduelige transportministerium"), der viser, at Storebæltsforbindelsen tjener 379 milliarder kroner ind til samfundet over de første 50 år.

Jeg mener som sagt, at tallet er noget mindre, men både jeg og ministeriet er klare i spyttet. Femernforbindelsen er en klar samfundsgevinst på begge sider af vandet.

Men ledelsen og Scandlines-ejerne er tilsyneladende fløjtende ligeglade med den samfundsskade, de påfører os alle, når de gør, hvad de kan for at forsinke byggeriet.

Misinformation virker jo – i begyndelsen

Den sidste lighed mellem Scandlines og Putin er begejstringen for misinformation. Det er lidt en forlængelse af de små grønne mænd, men her drejer det sig om at lyve så godt og grundigt uden at blive taget i det.

Putin og Sergej Lavrov (den russiske udenrigsminister) er eksperter i det, og selv Donald Trump (der tilsyneladende har fået hjælp af Putin til at blive valgt) har det også svært med sandheder.

Men ud over al den gylle, som de små grønne mænd spreder, så deltager Scandlines gerne i koret. "We expect further delays to the competing Rødby-Puttgarden tunnel project" skriver kapitalfondsejeren 3I i sin årsberetning af 31. marts 2017. 

Scandlines' PR-afdeling omtaler "det uhyre pressede Femern-projekt", og Scandlines direktør, Søren Poulsgaard Jensen har (måske ved hjælp af PR-bureauer?) opfundet det, jeg vil kalde den perfekte løgn:

– Vi sejler som lovet videre over Rødby-Puttgarden, også hvis eller når tunnellen måtte stå klar om 10 år eller mere.

Udsagnet er genialt, fordi ingen andre end Scandlines selv har magten over den handling, som ligger mere end 10 år ude i fremtiden, og derfor ikke står til diskussion i mellemtiden, men til gengæld vil blive gentaget tusindvis af gange undervejs. Kvit og frit!

Jeg har ikke mødt nogle mennesker udenfor Scandlines, der tror dem over en dørtærskel. Det geniale ved udsagnet er, at Scandlines på den måde prøver at påføre Femern-forbindelsen yderligere omkostninger ved at forlange afkørsler og tilkørsler og i særdeleshed ved at de så kan få nogle af deres små grønne mænd til at regne på, at det gør hele Femern-projektet endnu mere økonomisk risikabelt, end disse stråmænd i forvejen har sagt, at det er.

Danmarks mest usympatiske virksomhed?

Det samlede billede af Scandlines er derfor, at jeg hædrer rederiet med titlen: ”Danmarks mest usympatiske virksomhed”. Konklusionen er, at selskabet bruger metoder, der ligger langt udenfor, hvad der er normal moral og etik i dansk erhvervsliv.

Ja, vi skal næsten til Rusland for at finde mage. 

Så tilbage til TV 2. 

Kære TV 2. Fyr Michael Kristiansen. Det var nok ikke en tilfældig hændelse, at Michael Kristiansen arbejder for Scandlines og samtidig mener, at transportministeren bør gå af. Alene at der er skyggen af mistanke om, at Michael Kristiansen er blevet betalt af Scandlines for at ønske en transportministers afgang, bør have som konsekvens, at hans karriere er færdig hos TV 2.

Michael Kristiansen kan sikkert sagtens bruges som PR-rådgiver. Men vi andre – og forbrugere – vi skal ikke mere lytte til én, som vi ikke ved, hvem der har betalt ham for at sige hvad.