Det bliver bedre og bedre for hvert år …

Relevante keynote speakere, men så skal der heller ikke flere på scenen …

Hotel Marriott var et fremragende valg til lanceringen …

I år var der kun positive kommentarer til lanceringen af the M List, bogen med de 201 dygtigste marketers i Danmark. Og der var godt 320 gæster til begivenheden, der også kårede Morten Bach Jensen som Årets CMO.

En af de rutinerede deltagere hæftede sig ved at:

– Det er rart at se, at Ajaz Ahmed tør skippe det hippe look. En skovmandsskjorte er passende, når ens nærmeste venner rækker i bredden fra den britiske dronning til Sir Elton John, og man har solgt sit bureau for 600 millioner til WPP uden at specificere, om det er Yen eller Pund Sterling.

Computere vinder over mennesket

Og der var ingen tvivl om, at AKQA-stifteren (AKQA står for Ajaz Khowaj Quoram Ahmed, red.) var hovednavnet. Uden at det tager noget fra Advisory Boardet bag the M List, &Co. præsentationen eller Didrik Fjeldstad fra SAS, så er det sjældent, at en bureau-kanon som Ajaz Ahmed gæster Danmark og løfter perspektiverne.

Her er et kort uddrag, at hans filosofi.

– Computere vinder over mennesker. Artificial Intelligence er fx bedre til at spotte sygdomme end mennesker. Hvis man kan klone primater, kan man også klone mennesker.

– AI skaber muligheder, kompletterer menneskets muligheder, og vil ikke primært stjæle arbejdspladser.

– Fremtiden er her allerede, men den er bare ikke distribueret tilstrækkelig bredt. En af vore vigtigste opgaver er at demokratisere det, eliten nyder nu. En del af branchens målsætninger er at revolutionere, så vi når målene mere effektivt. AI bidrager til det.

Greed is good, but …

Ajaz Ahmed sagde også noget om succesrige virksomheder.

– Greed is Good, but greed for money (or food) isn’t good.

– Greed for relationships, greed for kindness, is good.

– De vigtigste og mest succesrige virksomheder har et purpose. Et purpose er de værdier og den adfærd, virksomhederne leverer. That’s our legacy.

Lidt om leadership:

– Leadership er at gøre det samme ved andre mennesker, som det man gør over for dem, man elsker.

Og lidt om de dygtigste brands:

– De forenkler det komplekse. De hjælper os med at vælge. De nøjes ikke med at give os valg. De største brands er storytellers. Vær derfor en forfatter som de bedste brands. At være en succesrig forfatter består af mindst to ting: Autenticitet og autoritet.

– Og husk så, at alle de bedste og mest inspirerende historier har desire i kernen.

To fix a problem you have to face it

Om Facebook mente Ajaz Ahmed:

– Uanset om vi kan lide det eller ej, så er Facebook med til at bygge relationer. Modsætningen er isolation.

En god test for virksomheder eller bureauer er, og her citerede han James C. (Jim) Collins, forfatteren til ”Build to Last” og ”How the Mighty Fall”:

– Den bedste test for, om en virksomhed har en fremtid foran sig, er denne: Hvis vi fjerner virksomheden, vil samfundet blive et ringere sted at være.

Og så sluttede Ajaz Ahmed med dette råd:

– To fix a problem you have to face it.

Og han gik ud af døren med et tillempet Einstein-citat:

– Teknologi er i ikke det stærkeste værktøj, vi har, det er fantasien.

The M List & Årets CMO var arrangeret i et samarbejde mellem Dansk Markedsføring, Holm Marcher & Co, Clay, Berlingske Business og SAS Institute.

Hvis du er nysgerrig efter at se alle personer på The M List 2018 kan du se dem herunder (PDF), og læse deres personlige svar på M list sitet.