Han er en mand med en mission hentet i stratosfæren. Tim Leberecht mener, at erhvervslivet i højere grad skal turde favne det menneskelige i fremtidens samfund, hvor maskinerne kommer til at overtage mange af de jobs, vi kender i dag.

– Vi skal fokusere mere på vores egen menneskelighed i erhvervslivet, og vi bliver også nødt til at arbejde ud fra et mere romantisk verdensbillede og æstetiske principper, hævder Leberecht.

Du kan opleve Tim Leberecht live til konferencen Digital Copenhagen arrangeret af Dansk Markedsføring den 16. november i Tivolis Kongrescenter, og vi bringer et interview, foretaget af Kim Jong Andersen, i den anledning.

Hvorfor du kalder dig selv en ”business romantiker”? Og hvad betyder det?

– En romantiker er en, der altid søger en anden sandhed, en anden verden, en anden, dybere mening. Han eller hun mener, at der er ting i livet, som ikke kan kvantificeres, og at det er netop de erfaringer, der adskiller det udelukkende produktive liv fra det smukke liv. 

– Romantikeren er det modsatte af en kyniker, om hvem Oscar Wilde sagde engang: ”Han kender prisen på alt, men ikke værdien af noget”. Romantikeren kender værdien af det usynlige. I tider med Trumpisme, sekulariserede og markedsdrevne samfund, hvor vinderen tager det hele, så har romantik en næsten undergravende kvalitet, hvilket er grunden til, jeg finder konceptet så relevant igen.

De intense følelser

Du siger i din bog, The Business Romantic, at vi går ind i en ny romantisk æra som reaktion på skuffelselen udløst af ”dataficering” og kommercialiseringen af alting.

– ja, jeg argumenterer for, at de intense følelser, vi oplever i kærlighedens gådefuldhed –  intimiteten, sårbarheden og kontroltabet – også indgår i vores arbejde og i vores kunderelationer. 

– Disse romantiske kvaliteter er vigtige i erhvervslivet, fordi de kan være med til at differentiere os i en kultur, der er designet til at maksimere og optimere. De giver os tilladelse til at bringe vores hele jeg ind i at skabe produkter, tjenester og brands, som vores kunder virkelig elsker, langt ud over et blot fordelsdrevet forhold. 

Det er nødvendigt

Hvordan kan virksomheder og ledere skabe merværdi ud fra et begreb så abstrakt og subjektivt som "skønhed"?

– Fordi et smukkere liv er en reel nødvendighed. Dagens bløde færdigheder er morgendagens hårde faktorer. Kunstig intelligens og automatisering betyder, at maskiner snart vil overtage mange af de jobs, der er definereret ved produktivitet, og som er fyldt med beskidte, kedelige og farlige rutiner.

– Maskiner vil udføre de opgaver mere effektivt. Det vigtigste og måske eneste arbejde, der bliver tilbage for mennesker, vil være den type arbejde, der skal gøres smukt, ikke kun effektivt. Med omhu, fantasi, lidenskab og kærlighed. Åndeligt arbejde fokuseret på relationer, intimitet, kultur og inspiration. Arbejde, der kræver transcendens, ikke bare transaktion.

– Virksomheder og ledere, der vil udføre et smukt arbejde eller gøre deres arbejde smukt, vil trives i maskinernes tidsalder. De vil være langt mere modstandsdygtige og mønstre den slags følelsesmæssig styrke, der skal til for at håndtere de massive forandringer i samfundet. De vil være rustet til at engagere sig i nye former for samarbejde med kunstig intelligens.

Ægte differentiering

Hvordan håndterer du forholdet mellem "Skønhed" og "grimhed" i en erhvervsmæssig virkelighed, der også kræver klarhed og præcise svar?  

– Jeg mener, at vores menneskelighed bliver en endnu større kilde til differentiering i fremtiden, især med hensyn til innovation. Internt, forudsætter innovation en tillidsbundet kultur, hvor medarbejderne ikke er bange for at udtrykke tilsyneladende aparte, tåbelige ideer.

– En kultur, der ikke udelukker dem med excentriske synspunkter. Med andre ord kulturer, der ikke følger den strømlinede og overfladiske definition af skønhed. Jo bredere vifte af menneskelige udtryk i organisationer, jo større idépulje, desto stærkere vil de organisatoriske muskler være med til at udvikle nytænkning og finde nye måder at skabe værdi på.

– Eksternt vil empati spille en endnu større rolle, især indenfor varer og tjenester, der appellerer til den ikke-perfekte kunde, som kræver en høj grad af håndtering. Fx lukkede den fuldt automatiserede fastfood-restaurant Eatsa for nylig. Det viser sig, at mennesker stadig foretrækker at få maden serveret af mennesker, ideelt lavet med kærlighed. 

– Data alene har måske fortalt denne start-up en helt anderledes, smal historie. En historie om efterspørgsel på mere bekvemmelighed, men data alene kan ikke begribe det at spise som en kompleks, social handling. 

– Det samme gælder for fremtiden indenfor transport og rejser. Nogle vil tro, at hastighed og effektivitet er nøglen, men hvad folk ønsker, og teknologi giver os mulighed for at gøre, er ikke at gøre tiden tyndere men tykkere, dvs. få mere ud af tiden og ikke bare forkorte den, så vi kan komme hurtigt videre. Det er her de romantiske og økonomiske muligheder venter.

Symbiosen med AI

Hvordan ser du machine learning og kunstig intelligens blive en ven snarere end en fjende i at skabe en mere menneskelig ledelseskultur?

– Det er et stort spørgsmål, og jeg ville ønske, jeg havde kunstig intelligens til at hjælpe mig med komme med på et svar. Jeg er ikke helt så pessimistisk som Nick Bostrom (forfatteren til Super-Intelligence, red.), der indikerer, at vores eneste chance for at overleve består i at programmere evnen til at føle barmhjertighed i den kunstige intelligens. 

– Men der er ingen tvivl om, at kunstig intelligens vil disrupte næsten alle forretningsmodeller og tvinge os til radikalt at genoverveje, hvordan vi leder som mennesker i en symbiose med AI.

Du slipper ikke for at være lidt konkret?

– Måske kan vi starte med at se AI som en sand partner, der gør det muligt for os at træffe bedre og mere informerede beslutninger, at visualisere afvejninger og se konsekvenserne af vores handlinger.

– Endvidere kunne AI overtage nogle af de mere operationelle, monotone aspekter i en ledende rolle – fx indenfor rekruttering og budgetlægning – hvilket frigør tid til, at ledere kan fokusere på det, der virkelig betyder noget i fremtiden: inspiration og intuition. 

– Det vigtigste ledelsesansvar er at formulere en vision, at fortælle historien igen og igen til sin organisation og kunne nære den kultur, der gør visionen til virkelighed. Men hvis vi være parate, skal vi definere grænserne for AI. 

– Vi skal give morgendagens ledere et mandat, hvor vi har tillid til at træffe beslutninger på mavefornemmelser trods alle data. Vi må ikke afvise følelser som noget negativt. Den menneskelige leder er ikke en konsistent leder, men en leder som er tilbøjelig til at begå menneskelige fejl. Kun hvis ledere kan gå imod AI, vil vi være i stand til at bevare det menneskelige lederskab.

Vi er jo mennesker

Har al snakken om "ægthed" eller autenticitet nået et punkt, hvor det er blevet misbrugt i en grad, at det siger næsten det modsatte, når man taler om det i erhvervslivet?

– Det har det helt sikkert. Det er ligesom med turistfælderne i en storby: de højrøstede restauranter skriger ”autentisk”, jo mindre autentiske de rent faktisk er. I erhvervslivet misfortolker vi ofte autenticitet som en positiv, glad kultur, hvor arbejdstagerne ”elsker, hvad de gør, og de gør, hvad de elsker.” 

– Det er ofte en åbenlys løgn. En romance er på én gang smuk og grim. Og det er ikke noget, vi nemt kan putte i en kasse. For mig er ægthed friheden til at have flere identiteter, flydende identiteter, og ikke være reduceret til et konsistent, objektivt individ. Autentisk betyder, at det er tilladt at bære masker, at vi kan være vrede, kede af det, og endda negative på arbejdet. Det betyder, at vi virkelig kan være mennesker.
Du taler også om organisatorisk intimitet. Hvordan undgår vi, at det ikke bliver bare et nyt, overfladisk ledelseskoncept, som kan bruges til yderligere at udnytte medarbejderne?

– Det er nemt at overgive sig til sin egen kynisme. Men det er netop problemet. Den største virkning ved at være romantiker er netop at genvinde og beskytte hensigten bag disse begreber mod kynismen. At forsvare tanken om, at nogle ting bør være beskyttede, især i erhvervslivet, selv om erhvervslivet vil forsøge at gøre alting til en transaktion.

Eksempler?

– Tag nu fx virksomhedsseminarer. Mange er dårligt udformede, men hvis vi nu blev mere opmærksomme på deres rolle som forandrende sammenkomster, mere observante omkring de ritualer og symboler, der indgår, og hvordan de giver os mening, så kunne de være yderst effektive sammenkomster til at øge intimiteten og nærværet. 

– Og det betyder noget. Når vi ser tilbage på vores liv, så er vores største fortrydelse ikke at have elsket mere. Vi tilbringer 70 procent eller deromkring af vores vågne timer på arbejde, så hvis der er måder at forbedre vores forhold til vores kolleger, og hvordan vi føler os på vores arbejdsplads, så bør vi være åbne overfor dem.

Flere begyndelser og slutninger

Hvordan kunne virksomheder – og ledere – blive dygtigere til at omfavne det ufuldendte, gå på opdagelse, og måske fokusere mindre på de endelige resultater?

– Den bedste, og måske eneste måde at påvirke virksomheders holdning til erfaring kontra resultater, er mere erfaring. Vi er nødt til at give flere incitamenter til at forblive i en eksperimenterede tilstand, at blive mere tryg ved tvetydighed. 

­– I fremtiden vil planlægning blive mindre effektiv pga. den øgede hastighed og kompleksiteten i markedet. Agilitet og tilpasningsevne vil være nøglen, hvilket betyder, at vi er nødt til at begynde og slutte oftere. Det er derfor, at indlæring gennem erfaring bliver vigtigere: udflugter, rollespil, eksterne praktikforløb, virtuelle verdener mv.

– Jeg flyttede tilbage til Europa i februar, efter at have boet og arbejdet i Silicon Valley de sidste 14 år. Hos Frog Design, et design og innovationsfirma i San Francisco, hvor jeg arbejdede, havde vi en talemåde: ”Intet er nogensinde endeligt”, og det opsummerer sådan set meget godt hele Silicon Valleys tankegang. 

– Alle er altid åbne for nye ideer, og ufuldstændige initiativer eller projekter betragtes ikke som en fejl, men en effektiv affyringsrampe til noget andet. 
– Transformationen er en konstant. I Europa taler vi om digital transformation som en rejse fra A til B, baseret på en gennemført planlægning, med et endeligt bestemmelsessted og et defineret udfald. 

– Jeg kender til tyske virksomheder, der bruger op til et helt år på at kortlægge deres digitale rejse. De kortlægger, før de opdager noget, men den digitale tidsalder belønner dem, der opdager for derefter at kortlægge deres opdagelser.

Menneske eller maskine?

Vil vi ikke nå til et sted, hvor kunstigt intelligente væsener kunne være lige så – eller endda mere – menneskelige end mennesker, som vi fx ser det i science fiction-filmen Blade Runner 2049?

– AI bliver kun menneskelig, når den bliver sårbar, irrationel og uberegnelig. Når den kan forelske sig. Selvfølgelig kan vi programmere AI, der virker sådan. Men det vil aldrig være et menneske.

– Hvad der er mere sandsynligt er, at vi vil se overgangen til en ny type eksistens. En sammensmeltning mellem menneske og maskine. Og måske er det helt fint.  Som menneske er jeg selvfølgelig på menneskers side, men det kan godt diskuteres, om vi er faktisk er sådan en stor succeshistorie som art, ikke sandt?

Tim Leberecht er en tysk-amerikansk forfatter, TED-speaker og iværksætter. Du kan høre ham og over 15 andre keynote speakere på Digital Copenhagen den 16. november.