For nogle unge mennesker i begyndelsen af karrieren, drejer tanken om at få sig en mentor oftest om ren og skær faglig sparring. Helt ned til at blive bedre til at skrive et CV.

Det var nu ikke den ”kasket”, Christine Burmeister havde på, da hun bad Dansk Markedsføring finde en mentor, og hun blev matchet med Klaus Vemmer, en mand der har glemt mere om marketing, end de fleste unge opnår at putte ind i kraniet.

– Jeg var godt nok i tvivl om, hvad jeg ønskede mig af en mentor – ud over den faglige inspiration – men det viste sig heldigvis, at Klaus og jeg hurtigt fandt en fælles forståelse, der rækker langt ud over det faglige, siger Christine Burmeister.

Mere end det faglige?

– Hvis jeg skal komme det nærmere, er det, at Klaus og jeg på mange måder minder om hinanden. Vi har tænkt over flere af de samme dilemmaer, også rent menneskeligt, og hans perspektiv på mine muligheder og udfordringer kne jeg virkelig bruge til noget.

Så som?

– For mig var det vigtigt, at vi kunne tale om større overvejelser end mit CV og sparre omkring det marketing-faglige. For nu at kravle helt op på hesten, har vi snakket om, hvorvidt jeg overhovedet er det rigtige sted?

– At få defineret mine følelser i forhold til karrieren, og det handler ikke om at flytte arbejdsplads. Jeg er glad for mit job og mine kolleger, men somme tider er det rart, at et menneske udefra – uden aktier i mig eller min karriere – tager mig alvorligt og inspirerer mig med den erfaring, han trods alt har.

– Dilemmaerne viser sig at være eviggyldige, det har de i hvert fald været for Klaus og mig, og jeg er overrasket over, hvor fint et match vi er, slutter Christine Burmeister.

Refleksion er vigtig

På den anden side af bordet sidder Klaus Vemmer med årelang erfaring inden for markedsføring. Han og Christine Burmeister mødes hver mandag kl. 17.00 på Meyers på Frederiksberg.

Stedet er valgt, fordi det er hyggeligt, men også, fordi den præcise timing signalerer seriøsitet. Hvad siger han?

– Vort forløb har været meget langt fra, at jeg som mentor fortalte Christine om, hvad det drejer sig om. Vi har begge haft meget ud af samtalerne, og for mit vedkommende har dialogerne ført til selvrefleksion, siger Klaus Vemmer.

Store ord?

– Det er dejligt at møde et menneske, der står i en situation uden mine 20 års længere erfaring i bagagen. Vi har talt om emner, der har ”tvunget” mig til at tænke over mit liv, og det er altid dejligt, når refleksionerne går begge veje, så jeg vil påstå, at vi begge får noget ud af møderne.

Kendte dilemmaer

Kan du være konkret?

– Jeg vil jo ikke afsløre noget, der er personligt, fordi et mentor-mentee-forhold jo er fortroligt. Men lad mig sige, at de dilemmaer, hun står med, er nogle vi alle har stået med. Nogle er så mere bevidste om det, end andre er.

– Set fra helikopteren drejer vore samtaler sig om udvikling, ofte forankret i følelser, men hvis man føler, at der er udfordringer her og nu, er det jo ikke sikkert, at det er jobbet, det drejer sig om.

– Det kunne jo være, at ens dilemmaer er forankret i ens egen person, og så skal man jo diskutere andre ting end job og karrierevalg. Det var den slags overvejelser, der fik mig til at kigge på mit eget liv og reflektere over, hvorfor jeg mon har gjort, som jeg nu har.

– De dilemmaer og overvejelser har vi drøftet – så vi har ikke udlevet den klassiske mentor-mentee-rolle, hvor to CV’er med 20 års afstand mødes, og den ene noterer den andens læring.

Umulig perfektionisme

Har du tænkt noget, andre mentees kan bruge?

– Jeg tror, at mange unge i vores branche stræber efter det perfekte. Facebook-kulturen sætter jo den stræben på spidsen. Jeg tror, at unge kunne få glæde af at slappe af over for ambitionen, knokle hårdt og suge til sig, og ikke bekymre sig om, hvorvidt de er inviteret med til det ene eller andet møde på deres arbejdsplads.

– Mange unge skal desuden lære, at deres chefer også bare er mennesker, og de derfor også kan være følelsesladet påvirket af en situation i deres liv med det resultat, at de derfor ikke altid handler rationelt og rigtigt.

– Hvis de unge kan lære at se deres chefs fejl og mangler som menneskelige, så kan de også bedre slappe af selv, distancere sig fra situationer, som intet har med dem at gøre. Dette er meget vigtigt, fordi mange unge har meget høje forventninger til sig selv, forventninger der bygger på høj selvtillid, men ofte også på et ringe selvværd, og så skal der ikke så meget til, før de føler sig utilstrækkelige.

– Utilstrækkelighed er meget skidt for motivation og glæde og ofte skadeligt for de ønskede resultater. Og så skaber den angst hos den enkelte unge, og så bliver det først rigtig skidt. Og ofte er utilstrækkeligheden en følelse, som kun er hos de unge og ikke i virksomheden, og ofte er den helt unødvendig, slutter Klaus Vemmer.