Landets største a-kasse for højtuddannede, Akademikernes A-kasse med 230.000 medlemmer, får ny marketing- og kommunikationschef.

Det drejer sig om Birgitte Koch Jacobsen, der tiltræder i det nye job i dag.

Hun får ansvaret for at øge synligheden over for både kommende og eksisterende medlemmer og for at styrke det i forvejen stærke brand som en effektiv og nytænkende jobskaber på tværs af a-kassens 22 faggrupper.

Akademikernes A-kasse arbejder tæt sammen med erhvervslivet om rekruttering og jobskabelse, og den indsats skal Birgitte Koch Jacobsen medvirke til at synliggøre over for både erhvervsliv, medlemmer og dimittender fra landets uddannelsesinstitutioner.

- Arbejdsmarkedet berører os alle, hvad enten vi har et job eller ej. Jeg glæder mig til at være en

del af en a-kasse, der proaktivt og målrettet hjælper dygtige mennesker videre til det næste job, når de rammes af ledighed, siger Birgitte Koch Jacobsen.

Birgitte Koch Jacobsen kommer fra en stilling som kommunikationschef i Rigspolitiet hvor hun, udover kommunikation, har stået i spidsen for større projekter og kampagner. Hun har tidligere været kommunikationschef i bl.a. Mannaz og Rambøll.

jml