Det er en enorm opgave at udgive tilbudsaviser. Med et traditionelt marketing set-up involverer opgaven typisk både et større team af interne medarbejdere, et eksternt bureau og op til fem korrekturgange for hver udgivelse. 

Alligevel er der stadig risiko for menneskelige fejl, for omfanget af produkter, kategorier, sprogversioner, priser, rabatkoder, produkttekster, lovgivning og diverse mærkninger gør opgaven ekstremt kompleks.

Alligevel udgiver detailbranchen fortsat tilbudsaviser, for her er de trykte reklamer en helt vital afsætningskanal. Men avisernes fremtid afhænger af, om man kan effektivisere produktionen og minimere omkostningerne.

Færre fejl og store besparelser

Den norske koncern Elkjøp Nordic, der bl.a. ejer Elgiganten i Danmark,  udgiver ugentligt tilbudsaviser i fire forskellige lande. Tidligere foregik det i samarbejde med et eksternt bureau med forskellige teams på hvert marked og en omfattende korrekturproces. 

Det er der lavet om på nu, hvor detailkoncernen producerer alle aviser inhouse ved hjælp af marketing automation – en beslutning, som Elkjøp Nordics, kalder klog:

– Vi ønsker at gøre tingene effektivt og omkostningsbevidst, og derfor passer Papirflys brand automationssystem perfekt til vores krav, siger Thomas Sourour, Elkjøbs Marketing Production Lead. 

– Løsningen har hjulpet os med at rationalisere produktionen af marketingmaterialer og sikrer, at vi også har et stærkt og konsistent brand i fremtiden. 

– Faktisk sparer vi 10-15 stillinger og kan allokere flere ressourcer til det vigtigste – nemlig vores kunder. Og vi ønsker at rationalisere vores workflow yderligere i samarbejde med Papirfly, uddyber Thomas Sourour.

Automation skaber store besparelser

Hos Papirfly er man naturligvis glade for samarbejdet:

– Detailbranchen udgør en vigtig del af vores kundeportefølje. Og netop produktion af tilbudsaviser er et område, hvor automation kan skabe overbevisende fordele i form af besparelser, færre fejl og en høj grad af brand konsistens, fortæller Michael Pfeiffer fra Papirfly Danmark.

– Og så er vi selvfølgelig glade for at få så positiv en tilbagemelding fra en markant spiller som netop Elkjøp Nordic, slutter han.

Læs mere her.