KLUMME: En thought leader er personen, som medierne ringer til, når de ønsker citater og holdninger til en given agenda, aktuel problematik eller branche.

Nogle gange er lederskaber givne. Indenfor politik vil det som regel være en minister eller ordfører, der udtaler sig, når vi taler eksempelvis forsvarspolitik, erhvervspolitik eller socialpolitik. Disse thought leaderships er defineret af branchen.

Sådan er det imidlertid langt fra altid tilfældet. Indenfor både det offentlige og private findes bunker af områder, brede såvel som nicher, hvor det er muligt at blive den eller de foretrukne personer, som medierne ringer til, når de har brug for en kommentar.

Men det kræver tid og ekspertise at positionere sig som en sådan thought leader. Her er nogle overvejelser om, hvordan det lader sig gøre i praksis…

Et imponerende CV og en lang uddannelse?

Man skulle umiddelbart tænke, at journalisterne vil lede efter den person med det stærkeste CV eller den længste uddannelse indenfor et givent område, men sådan fungerer det imidlertid langt fra i praksis.
Tværtimod er det ofte nærmere et udtryk for de enkelte personers evne til at positionere sig selv i offentligheden igennem en kombination af slagkraftige holdninger, relevante cases, vedholdende kommunikation m.v.

Dvs. at hvis man er stærk til personlig branding, så øger man også markant sine chancer for at blive én af de thought leaders, som medierne ringer til, når de skal bruge en kort eller lang kommentar til et givent område.

Og det kan i den grad betale sig at blive thought leader indenfor en given branche. I Jonathans tilfælde optræder han mellem 10-15 gange om ugen i medierne. Det kan være igennem interviews, blogs, TV-optrædener, radioprogrammer, debatindlæg og lignende.

Nogle gange er han selv aktivt opsøgende, men i stadigt stigende omfang bliver han kontaktet, når agendaen handler om enten iværksætteri, disruption eller PR.
For vores forretning har det betydet, at kunderne som regel ringer til os, før vi kontakter dem. Det var ikke tilfældet inden, at vi også selv begyndte at arbejde med thought leadership som en væsentlig disciplin indenfor PR og kommunikation.

Den succesfulde thought leader er villig til at dele

I praksis er der mange måder, hvorpå man kan dele. I vores tilfælde opdaterer vi dagligt på Facebook og LinkedIn, og vi tilstræber ikke at bringe reklameopslag eller tilbud, men derimod nye artikler, observationer, ting der inspirerer os, viden der er værd at bringe videre, tips til spændende folk i vores netværk etc.

Udgangspunktet for at dele denne viden er, at man forstår sine følgere, før man kan gøre sig forståelig. Den viden, du deler, er nødt til at være relevant for, at du opbygger en stærk position.
Det vil i praksis sige, at den viden, du deler, skal matche med den målgruppe, du gerne vil nå. Derfor bør du helt fra starten af være skarp i forhold til, hvilken eller hvilke agendaer, du gerne vil sætte dig på.

Du kan ikke dominere dem alle, så hvor er din viden virkelig stærk, og hvor har du noget på hjerte, der ikke er hørt eller sagt hundrede gange før?

Når du er blevet bevidst omkring det, så er det vigtigt, at du ikke opfatter alle i din branche som modstandere eller fjender. Der findes formentlig allerede nogle thought leaders og influencers derude, som sætter agendaen indenfor de områder, hvor du gerne vil være mere synlig.
Frem for at skrive negativt om dem, eller blot ignorere dem, så udnyt i stedet deres indflydelse og indsigt til at positionere dig selv som en thought leader.
Besøg deres hjemmesider og blogs for inspiration og opbyg indhold, hvor du eksempelvis citerer dem, taler om deres strategier, inkluderer en liste hvor de optræder på etc. Husk altid at tagge dem i disse opslag, da de ikke kan dele dine opslag med deres følgere, hvis de ikke ved, at du har talt pænt om dem.

Husk nu at levere substans

Efter du er blevet skarp på dit publikum, og har lyttet højere til de andre thought leaders, der findes derude, så er det afgørende, at den viden, du deler, skiller sig ud og har ægte substans.
Det er også centralt, om du formår at servere det på en tillokkende vis. Du kan overveje, om du skal udgive whitepapers, lave webinarer, videoer, podcasts eller case studies, der viser, at du virkelig tager dine følger alvorligt og gerne vil skabe ægte værdi for dem.

Når du begynder at blive et offentligt ansigt både på de sociale medier og sidenhen i de mere etablerede medier, så husk også altid at svare på de kommentarer, der måtte komme – positive såvel som negative.

Det viser, at du rent faktisk interesserer dig for dine potentielle kunder og ikke blot har et behov for at kommunikere til verden. Vi plejer at skrive: ”Det handler om at lytte for at lytte”.

Du skal være oprigtigt interesseret og gå ikke i forsvarsposition blot fordi, at nogle måtte være uenige med dig i dine holdninger. Lyt til dem. Prøv at forstå dem og svar så tilbage i en seriøs og ordentlig tone. Altid. Uanset hvor provokeret du måtte være blevet af de ting, de skrev.

Tænk alle medier og kanaler sammen

Endelig er det helt afgørende, at du husker at tænke de etablerede medier sammen med de sociale. Efterhånden som du begynder at opbygge et navn enten i de etablerede medier eller i de sociale medier, så handler det om, at du skal bygge bro imellem de to.

Bliver du omtalt i eksempelvis Børsen, så er det helt afgørende, at du linker til denne omtale på dine sociale platforme og skaber den bro, som medierne selv ikke altid er lige gode til at bygge.
Tilsvarende kan du bruge dine opslag på de sociale medier til at kontakte journalister og blogs med links til dine holdninger og forslag til, at det måske kunne danne grundlag for en artikel, et debatindlæg eller lignende.

Du kan ikke forvente, at de etablerede medier læser med alle steder, så det er op til dig at skabe denne sammenhæng. I stedet kræver det hårdt arbejde. På sigt kommer det stadigt mere naturligt og til tider helt af sig selv.