Når Kræftens Bekæmpelse senere på året afholder organisationens ”Stafet For Livet”, en holdaktivitet landet over, der sætter fokus på kræftsagen, stiller virksomheder masser af varer og tjenesteydelser til rådighed for arrangementet.

– Vi modtager flot opbakning fra erhvervslivet i form af udlån og donation af naturalier. Det drejer sig eksempelvis om lyd og lys, tombolagaver, telte samt mad til videresalg, forklarer Pernille Hauge, der er projektleder på ”Stafet For Livet”.

Hun fortæller, at disse bidrag i form af varer, udlån og tjenesteydelser, i dag spiller en nøglerolle i måden arrangementet skrues sammen på.

- De er medvirkende til, at vi kan holde udgifterne nede, og at hoveddelen af de indsamlede midler dermed kan gå direkte til forskning, patientstøtte og forebyggelse, siger hun.

Ekspert: Det er tendensen

Også ph.d. Esben Rahbek Pedersen, som er leder af Center for Corporate Social Responsibility på Copenhagen Business School, CBS, oplever, at danske virksomheder i stigende grad inddrager deres kernekompetencer i CSR-indsatsen.

– Stadig flere skræddersyr CSR-profilerne med udgangspunkt i deres unikke forudsætninger og muligheder. Et godt eksempel er Grundfos’ LIFELINK-koncept, der skal bidrage til mere rent drikkevand i ulande, men samtidig også åbne nye markeder. Vi ser også, hvordan ingredienskoncernen Chr. Hansen har lanceret et projekt til afgrødeforbedring i den tredje verden. Det gavner både bønderne, miljøet og Chr. Hansen selv, der som aftager opnår bedre produkter og forsyningssikkerhed, siger han.

Blandt de virksomheder, som har doneret produkter til Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med ”Stafet for Livet”, er Aarhus-baserede LaserTryk.dk, som er et af Nordens største digitale trykkerier.

Her udgør ”naturalie”-donationer hjørnestenen i koncernens CSR-politik.

– Vi nåede frem til, at vi kunne gøre langt større nytte ved at donere naturalier frem for penge. I stedet for at give 400.000-500.000 kroner til velgørenhed om året, så kan vi donere tryksager væk for en million, uden at det netto koster os mere, fordi vi samtidig bringer vores egen avance i spil. De store velgørende organisationer bruger jo millionbeløb på trykning og andre markedsføringsrelaterede udgifter, og når vi sparer dem for betydelige omkostninger, er der i sagens natur flere penge tilbage til kerneydelserne, siger Anders Grønborg, der er koncernchef i trykkerivirksomheden.

Trykkeriet har netop søsat et nyt koncept ”GiveBack”, der årligt skal uddele en million gratis tryksager til velgørende formål.

– Vi dækker alle omkostninger, også fragten. Eneste krav er, at GiveBack-logoet skal indsættes i tryksagens bund. Inspirationen fandt vi i et eksisterende koncept, vores såkaldte ”Logoklub”, hvor alle kan få rabat ved at sætte et LaserTryk.dk-logo på deres tryksager. Vi kunne se, at Logoklubben ikke kun tiltrak foreninger, offentlige institutioner og kommercielle virksomheder, men også organisationer som Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet og Ungdommens Røde Kors. Det ansporede os til at gå skridtet videre og decideret forære tryksager væk til sidstnævnte, forklarer Anders Grønborg.

Lidt af en gråzone?

CSR-ekspert Esben Rahbek Pedersen fra CBS vurderer, at virksomhedernes øgede fokus på bidrag i form af varer og tjenesteydelser ikke alene hænger sammen med ønsket om at gøre en større forskel for de samme penge, men naturligvis også skyldes et øget behov for at kunne relatere velgørenheden til kerneforretningen i en tid præget af lavkonjunktur og besparelser.

Det er nemlig blevet lidt af et mantra i CSR-verdenen, at en indsats i naturlig forlængelse af kerneaktiviteterne understøtter forretningen, og det er derfor nemmere at retfærdiggøre CSR-indsatsen internt samt overbevise aktionærerne.

- Det giver eksempelvis mening, at et rederi stiller containere og skibe til rådighed for transport af nødhjælp frem for blot at udstede en check, siger Esben Rahbek Pedersen.

Han advarer dog mod, at grænsen mellem CSR og ”business as usual” udviskes.

 – Nogle initiativer bevæger sig ud i en gråzone, hvor den etiske dimension udhules. Det sker, når virksomheder stiller krav om betydelige modydelser, eller det donerede mest har karakter af opstartsomkostninger ved søsætning af et nyt produkt, slutter han.