I februar åbnede det danske design-bureau Johannes Torpe Studios egen afdeling i Beijing i Kina under navnet Wang Torpe Design Studios.

Og netop i disse dage ser en af bureauets seneste opgaver dagens lys – interiørdesignet for den nyåbnede Taipei-restaurant, der er en del af Asiens største high-end restaurantkæde, South Beauty Group - ja, det hedder den faktisk, selv om det altså er en restaurantkæde.

Kæden, der er på vej mod børsnotering i Kina, består af rundt regnet 50 restauranter, hvoraf foreløbig otte har fået en design-overhaling af det danske bureau. Lige nu arbejdes der på en restaurant i Singapore, som ventes åbnet til sommer, ligesom kæden har planer om at åbne i Los Angeles, London og New York.

Enkelte visuelle elementer går igen, men alle restauranter har en forskellig profil, afhængig af location, stilarter og eksklusivitet. I den senest designede restaurant i Taipei er det ikke mindst et særligt håndmalet loft, der tiltrækker sig opmærksomhed (se fotoserie).

Gennem de seneste ti år har løsninger inden for både møbel-, industriel- og grafisk design gjort Johannes Torpe Studios til et efterspurgt navn.

Og selv om navnet Johannes Torpe måske ikke er kendt i brede kredse, så er rigtig mange af de brands, bureauet har arbejdet for, temmelig

Bureauet startede sin succes med indretningen af det københavnske in-sted NASA, og har siden løftet branded concept space-opgaver for brands som blandt andre Agnes Cupcakes, Lauras Bakery, Paris Texas og Supergeil.

Royal Scandinavia Copenhagen, Holmegaard, The North Face, Tom Ford og Dolce & Gabbana er også på kundelisten hos bureauet, som desuden har været industrial design director for Skype samt designet elektronik for Tecom, GN Netcom, Jabra, Senao og Giant.

Også møbeldesign er på programmet, og blandt de nyeste projekter er en gourmet pizza-bar på københavnsk jord.

Besøg Johannes Torpe Studios og se flere eksempler på designet her

Fotos i det ovenstående galleri er taget af Marty Hou.