KLUMME: København har fået et nyt kommunikationsmuseum, der både udfordrer kategorien ”museum” og den traditionelle markedsføring af oplevelsesdestinationer.

Der er næsten ingen historiske genstande, museets inspektører er blevet redaktører, og gæsterne inviteres til at være med til at skabe museets indhold og værdi. Og så har museet et minimalt budget til markedsføring. Det nye Post og Telemuseum, Enigma, lever sit brand i ren branding 3.0-stil.

Uden udstilling, men med demokrati

For de fleste handler det at gå på museum om at se og opleve fortiden. Det gamle Post- og Telemuseum var da også populært, fordi gæsterne kunne se gamle postbiler og telefoner og opleve, hvilke roller ”posten” og ”telefonien” har haft i samfundet.

De roller er imidlertid betydeligt udfordret i dag. Vi har adgang til et væld af kanaler og kan kommunikere på tværs af platforme. Det har stor betydning for vores måde at være sociale og kommunikere på. Men hvad betyder det egentlig for vores demokrati, vores samvær og den enkeltes liv?

Det vil det nye kommunikationsmuseum og museumsdirektør Jane Sandberg gøre os klogere på.

– Museet har fortsat kommunikation som genstandsfelt, siger Jane Sandberg. ”Men fremfor at udstille genstande fra fortiden, skaber vi rum til refleksion og ”forholden-sig-til” de store mængder af kommunikation, som vi i dag møder i alverdens kanaler”.

– Vi arrangerer gå-hjem-møder, morgenmøder og konferencer, hvor vi faciliterer oplæg og diskussioner med eksperter og gæster om udfordringer, muligheder og løsninger. Og vi taler om alt fra fake-news til smartphonens rolle ved middagsbordet, når der debatteres.

For at understrege pointen om museets nye koncept har museumsinspektørerne fået nye titler som museumsredaktører. Museet samarbejder også med andre aktører – for eksempel via et tænketank-samarbejde med Red Barnet og Telia om børn og unges adfærd på de sociale medier.

Kopper kommunikerer naturligvis også

Enigma understreger missionen på det helt konkrete plan.

– Vi har foreløbig bedt seks kunsthåndværkere udvikle forskellige serviceelementer til museets cafe, siger Jane Sandberg. ”For eksempel en kande i afbleget postkasserød. Andre skåle er lavet af to kunsthåndværkere med bind for øjnene”.

– Alle seks elementer skaber opmærksomhed og motiverer til dialog. Og mon ikke kanden i den afblegede, røde farve netop i disse rammer leder tankerne hen på, hvilken rolle postvæsenet har haft for kommunikation gennem tiden?

Tilsvarende opfordrer spørgsmål på menukort og servietter til samtaler, der blandt andet kredser om mad og kommunikation.

Et levende brand

Museet ”informerer” ikke bare om, ”hvem de er” og ”hvad de vil’. Og de bruger næsten ingen midler på markedsføring. Museet og dets medarbejdere skaber, og kommunikerer om, museet på en og samme tid. Enigma lever på den måde brandet.

Det er tydelig branding 3.0 og effektiv netværkskommunikation. Og et stærkt eksempel til inspiration for virksomheder, der tror på, at kunder hellere vil tales med end tales til, hvis de skal opfatte et brand både interessant, troværdigt og attraktivt.

Det er interessant at gå på museum for at se topmoderne kommunikation. Og det bliver interessant at følge, hvordan museet fremover vil facilitere diskussionerne. For eksempel om de sociale medier på sociale medier.

Heldigvis lægger museet op til en åben dialog, så det sidste ord er næppe sagt i den sag...