Har du kompetenceudvikling som nytårsforsæt? Herunder håndtering af kunderelationer, der via individuelle kunderejser giver dem de rigtige oplevelser i relevante kontaktpunkter?

Så læs dette tilbud til marketers:

Styrk dine kompetencer med ”Diploma in Relationship Management” – uddannelsen for dig, der arbejder med at tiltrække, fastholde og udvikle lønsomme kunder. Første hold debuterede sidste forår og følges nu op med hold 2 fra 30. april til 4. maj. Denne gang som internat, som derved giver dig optimale muligheder for at netværke.

Det er relevant, hvis du arbejder strategisk eller taktisk med kunderne. Og hvis du ønsker – eller har brug for – at supplere dine faglige kompetencer med uddannelsens vifte af relevant viden i spændingsfeltet ”Kunderettet on- og offline-kommunikation”.

Det går stærkt

Du ved, hvor hurtigt udviklingen går inden for markedsføring. Og hvor meget nyt du næsten dagligt skal sætte dig ind i for at kunne følge med – og helst være på forkant af. Du får lige nogle aktuelle forudsigelser fra markedsforing.dk, som 17. januar bragte et indlæg fra Google Danmark med overskriften ’Fem tendenser til vækst i 2018’ og disse relevante stikord:

1) Fokus på mobiloplevelsen (brugervenlig, 3 sek. load, optimal konvertering)

2) Integrerede oplevelser på hele kunderejsen (intuitiv, sømløs)

3) Øget bevidsthed om databrug (LTV, latens, adfærdssignaler)

4) Automatisering og maskinlæring for alle (strømlinede processer, målrettede løsninger)

5) Slut med siloer (holistisk fokus, forbedret kunderejse, fælles KPI’er)

Timingen er perfekt, for alle fem trends øger krav og forventninger til udbyttet af en uddannelse som Diploma in Relationship Management. Hver især illustrerer de en fortsat udvikling af områder, der i 2017 markerede sig som vigtige drivere af den digitale økonomi.

Ud over rampen

Hertil kommer de øvrige emner – eller fag – som vi gennem deltagerevalueringer, fokusgrupper og workshops har afdækket behovet for, når det gælder kompetenceudvikling inden for marketing.

Men ét er at udvikle en behovsrelateret marketinguddannelse. Et andet at finde undervisere på et tilstrækkeligt højt niveau, der imødekommer deltagernes forventninger om faglig indsigt, professionel formidling og nødvendig pædagogisk erfaring. Den nye viden skal ’ud over rampen’ på en måde, så du som deltager får styrket troen på egne færdigheder. Og vel at mærke kan praktisere dem!  

Derfor er vi stolte over at præsentere en række anerkendte fagfolk fra både annoncør- og rådgiverside. Fra Jesper Clement, associeret professor på CBS, der mandag morgen sætter scenen for hele uddannelsesforløbet med ’The Future of Marketing’ – til Morten Wagner, Head of IdemoLab i DELTA (en del af FORCE Technology), der fredag fortæller om ’Nye teknologiske trends’ som afsluttende keynote.

Læs mere om uddannelsen ’Diploma in Relationship Management’ og hent skemaet her. Tilmeld dig samme sted inden 1. marts med Early Bird-rabat!