I sommeren 1978 blev åbningen af det første eurodan-udstillingshus annonceret med en lille reklame i JyskeVestkysten - indrykket af firmaets stifter NC Dahl, der også selv havde tegnet huset.

I dag, knap 40 år og over 10.000 huse senere, fortæller en ny corporate film historien om Danmarks ældste typehusvirksomhed, om NC Dahl – og om de grundværdier, han har overleveret til sine to sønner, Thomas Dahl og Rasmus Dahl, der i dag leder virksomheden.

Filmen, som er eurodan-huses første corporate film nogensinde, henvender sig både til virksomhedens ansatte og kunder samt ikke mindst potentielle huskøbere – og formålet er at understøtte den tryghed, tillid og arbejdsstolthed, man som huskøber gerne skal forbinde med eurodan-huse.

Eller som Thomas Dahl, adm. direktør for eurodan-huse, siger i filmen:

- Et hus skal være bygget ordentligt. Vi har mange egne tømrere og håndværkere ansat for at sikre det, at kvaliteten er i orden. Vi bygger huse, som vi gerne selv vil bo i.

Det er M2 Film, der har produceret filmen med Jens Friis i instruktørstolen – og for ham faldt det meget naturligt at lade familien Dahls egen historie være filmens omdrejningspunkt:

- Vi har ønsket at lave et ærligt og autentisk portræt af familien, hvor vi får et indblik i eurodan-huses historie og kan mærke familiens passion for at bygge huse, siger han og tilføjer:

- Virksomheden er deres livsværk, og de brænder helt ægte for deres arbejde. Det har givet projektet en særlig nerve fra starten af, som jeg har nydt at arbejde med.

Filmen offentliggøres i denne uge - og du kan se den her. Credits under filmen.

Credits

Client: eurodan-huse
Production Company: M2Film
Director / DOP: Jens Friis
Producer: Pilgaard, Jan P.
Editor: Jakob Toldam
Music & Sound Design: Nicolas Vetterli