Den boomende danske offshore-industri risikerer at måtte sige nej til lukrative opgaver, fordi det ikke er muligt at skaffe de rette medarbejdere, primært ingeniører, inden for olie/gas- og vindindustrien.

– Det kan godt være, at ledigheden er stigende i Danmark, men for offshore-industrien er det største problem, at man ikke kan få de rette folk, fortæller tidligere DONG-direktør Anders Eldrup, der er nytiltrådt formand for Danish Offshore Energy.

Han repræsenterer en branche i vild vækst. Meget store projekter inden for olie og gas skal realiseres inden for få år, og frem til 2020 skal der i Europa investeres 1.000 mia. kroner i vindmøller ude på havet.

 

Business.dk