Nu kan danskerne også vinde penge på Klovn-universet, da Danske Spil i dag lancerer en ny spilleautomat på deres Casino-site, som er basereret på klovnerierne fra Casper Christensen og Frank Hvam.

Det er blot et af mange initiativer, der er udsprunget af tv-serien, som har underholdt danskerne igennem flere år. Først kom der et brætspil, en Klovn-øl, og sidenhen en spillefilm.

Og nu er altså et online spil på banen, som danskerne kan vinde penge på d’herrer Frank og Casper, såfremt de er mere heldige end den ”evigt uheldige” Frank.

Spillet går i al sin enkelhed ud på at spille på en-armet tyveknægt, hvor præmien afhænger af, hvor mange Frank og Casper, der dukker op på skærmen – og som hovedpræmie er der naturligvis sat en “Tour de Fis...” på højkant.

Reklamebureauet BBDO står bag satsningen.