Selvom dunjakker i øjeblikket er højeste mode, er der sikkert mange, der tænker, om de smarte jakker nu også kan holde kroppen varm i al slags vind og vejr.

I Københavns lufthavn har dunjakke-specialisterne fra Yeti opstillet et særligt prøverum, hvor rejsende på egen krop kan prøve Yetis dunjakker uner autentiske og ekstreme forhold. Prøverummet udmærker sig nemlig ved at have en konstant temperatur på minus 5°C.

Det iskolde prøverum indgår som en del af en ny ny pop-up butik, som skal brande Yetis særlige position inden for outdoor beklædning, hvor man har specialiseret sig i dunbeklædning og high-end soveposer, som var Yetis oprindelige forretningsområde, indtil man besluttede at overføre sin ekspertise til jakker og veste.

- Vi vil gerne give kunderne en totaloplevelse af Yeti, hvor vi har samlet nogle af vores unikke elementer, som man netop kan se og føle. I en tid, hvor online-salget stiger, vil vi gerne være med til at give forbrugerne en særlig indkøbsoplevelse, når de besøger vores butik, fortæller Erik Møller, adm. direktør for Nordisk Outdoor, som er den danske ejer af Yeti.

Prøverummet er angiveligt det første af sin slags i verden. Udover at holde en konstant temperatur på minus 5°C, kan kunderne desuden prøve Yetis jakker og veste i alskens vejr, som tæller alt fra frost til blæsevejr.

- Pop-up butikken skaber en optimal ramme for et mærke som Yeti. Vi er et skandinavisk mærke og vores produkter er tæt forbundet til rejsesituationen. Det giver os mulighed for at få forbrugerne i tale på en helt ny måde og give dem den ægte oplevelse af vores brand, understreger Erik Møller.

Det iskolde prøverum har indtil videre fået en varm modtagelse af de rejsende i lufthavnen. Pop-up butikken kan opleves frem til 14. april 2014.