Slogan-skiftet sker i forbindelse med, at Krak fokuserer kommunikation endnu mere omkring de muligheder, brugerne af lokal søgning får med Kraks tjenester.

Lokal søgning er en stærk trend, som tydeligt kan ses i brugernes søgeadfærd, hvor stadig flere tager udgangspunkt i Krak-kortet i deres søgninger.

I 2012 steg andelen af firmasøgninger, der tog afsæt i Krak-kortet, med hele 200 procent.

- Kraks nye tagline skal minde brugerne om, at vi kender vores lokale marked godt og har relevant lokal information om det, du behøver, hvornår du end behøver det, siger marketingchef Malene Jordt Andersen fra Eniro Danmark, der står bag Krak.

Hun bakkes op af Stefan Rudels, der er seniorstrateg ved Eniros reklamebureau Forsman & Bodenfors.

- Vi har villet skabe en tagline, som udtrykker nytteværdien ved Krak, nemlig rigtig lokal søgning, og som samtidig giver Krak en følelsesmæssig dimension. En opfordring til at opdage nærheden med hjælp fra Krak giver os en verden af muligheder og ideer til relevant kommunikation. Desuden positionerer det Krak tydeligt i forhold til konkurrenterne.