Netto vil i fremtiden købe bedre og billigere ind hos leverandører og tage færre hensyn til nationale leverandører, hvilket vil betyde både en mulighed og en trussel for Nettos danske leverandører. Det skriver Berlingske Business.

Netto vil tage kampen op mod de internationale discountkæder som Lidl og Aldi, der køber både større og mere effektivt ind end Netto.

Både administrerende direktør Claus Juel-Jensen og eksperter på området påpeger, at beslutningen vil betyde både nye udfordringer og nye muligheder for de danske leverandører.

- Hvis vi ser på de store leverandører som Arla og Danish Crown, vil de sikkert være glade, for de har allerede kapaciteten til at følge med Netto ud på flere markeder. Men flere af de mindre og mellemstore leverandører er i alvorlig fare for at miste deres plads på Netto-hylderne, siger rådgiver og konsulent med speciale i detailhandel, Bruno Christensen, til Berlingske Business.

Beslutningen gælder hele discountkædens sortiment.

 

Berlingske