Verdens største softwareselskab Microsoft er på vej med et nyt tilbud til annoncører, som lover at kombinere gode, gammeldags bannerannoncer med brugergeneret indhold som anmeldelser, blogindlæg og videoer. De første kampagner, som kan fremvise disse ”People Powered Stories”, forventes at gå i luften i april, skriver Microsofts General Manager of Brand Advertising, Jennifer Creegan, i dette

 

blogindlæg. Microsoft samarbejder med

 

Bazaarvoice,  som er eksperter i at tjene penge på sociale medier, om det nye format, og selskabet skal bl.a. levere brugergenerede anmeldelser og vurderinger til bannerne. Derudover skal indholdet på sigt udvides til også at omfatte tweets, blogindlæg, debatindlæg, videoer og ekspertvurderinger. Microsoft er tyvstartet Selvom Microsofts sociale satsning kan minde om de reklamemuligheder, som Facebook tilbyder annoncørerne gennem eksempelvis

 

Sponsored Stories, så bliver det ikke muligt at inddrage Facebook-indhold(statusopdatering, likes etc.) i de sociale bannere. Microsoft iværksætter en større offensiv overfor annoncører vedr. de nye muligheder i næste uge, og eksisterende Microsoft- og Bazaarvoice-kunder vil kunne teste det nye produkt i marts. Microsoft er dog selv tyvstartet med en bannerkampagne målrettet universitetsstuderende for styresystemet Windows 7. Når man trykker på banneret, udvider det, og man får adgang til anmeldelser og vurderinger af produktet, hvilket du kan læse mere om i

 

blogindlægget. Ifølge Jennifer Creegan har de første tests af bannerannoncen vist en øget købsintention med 6,2 procent, og forbrugere tilbragte i gennemsnit 62 sekunder i selskab med banneret. Du kan se en video om det nye bannerformat herunder.