Er vi ikke enige om følgende: Udkantsdanskere er nogle tilbagestående bonderøve, der lever i forrige århundrede. Og lad dem dog blive ved med det.

De passer jo ikke ind i fremtiden, hvor vi andre boltrer os med Internet of Things, og snart får autonome biler fra Google, der overhaler de selvkørende biler indenom, som vi i øvrigt kan bruge allerede fra 2020.

I udkanten kører de Taunus med krog, så de kan slæbe rundt på minderne om en storhed, der aldrig eksisterede. Og så forhandler de om alt, der kan omsættes til pææng...

Se hos Dentsu Aegis Network sidder der folk, der i årevis har undret sig over disse fordomme, som redaktøren ikke er alene om. Men lad os lige kigge baglæns, cirka 15 år, for at finde oprindelsen til ordet Udkantsdanmark.

Det skabte Hanne Wittorff Tanvig, PhD i landdistriktsudvikling, i 2002, da hun definerede det såkaldte Udkantsdanmark som ”Den Rådne Banan. Vi andre har så brugt begge begreber lystigt, som var de mejslet ind i den ekstra stentavle, Moses slæbte med ned ad bjerget.

Der er 1,4 millioner i ”forkanten”

Det vidste Dentsu Aegis-folkene godt, og som de sobre folk, de er, besluttede de sig for at undersøge sagen:

– Vi satte os for at undersøge netop det: ”Udkantsdanmark” anno 2017: Hvor er det? Hvem er det? Og findes det over hovedet? fortæller Julie Daugaard, der arbejder som strateg og forbrugerekspert hos Dentsu Aegis Network og er primusmotor bag studiet.

Hele 2.000 danskere er blevet spurgt, svarene er analyseret, og den 26. september løftes sløret for analysen i Aarhus. Fordi vi er bagud på Djævleøen, får vi resultaterne den 27. september.

Eller også er rækkefølgen valgt, fordi det er Nordjyske Medier og Jysk Fynske Medier, der er sponsorer på analysen og dermed afsendere af indsigten. Markedsføring har dog smugkigget lidt i godteposen.

Meget spændende har de 2.000 danskere fået lov til at definere, hvad og hvor Udkantsdanmark findes. Vi afslører ikke de nøjagtige adresser, men vil dog gerne sige, at geografien tæller 1,4 millioner danskere.

Og fra nu af ændrer vi med vore gode medie-kolleger og Dentsu Aegis ordet til Forkantsdanmark, for måske er de ikke så isolerede og ”bagude”, som vi bilder os ind.

· Vi ved fx, at der er 20 pct. flere børnefamilier, der flytter fra København, Aarhus og Odense, end der er børnefamilier, der flytter til de tre store byer. Den trend vil forskere fortolke ved præsentationen.

De tjener mere end os andre

· Men vi ved jo, de er fattigrøve? Og dog: Forkantsdanskernes månedlige rådighedsbeløb, når alt er betalt, er større end både gennemsnitsdanskerens og storbyboerens. Det konkrete beløb afsløres til præsentationen af konferencen, men marketingfolk kan jo overveje det, mens de venter.

· Pengene fra rådighedsbeløbet bliver brugt på en bred vifte af produktkategorier, men der er særligt tre kategorier, hvor forkantsdanskerne bruger væsentligt flere penge end gennemsnitsdanskeren:

1) Værktøj,

2) elektronik,

3) tøj og sko til børn. 

Derfor bør brands, der sælger produkter inden for de tre produktkategorier, have forkantsdanskerne som deres absolut vigtigste målgruppe.

· Er de da ikke en flok krejlere? Jo, det er rigtigt. Eller også er de bare obs på at få kvalitet til en god pris. FX er der 34 pct. flere forkantsdanskere end gennemsnitsdanskere, der bruger Pricerunner.

· Så de bruger altså internettet? Ja, i høj grad. Der er flere Google-søgninger i Forkantsdanmark end i storbyerne, hvor højinteresseområder som elektronik og haveredskaber sættes sammen med ord som udsalg og tilbud. Eksempelvis er der otte gange så mange ”tilbudssøgninger” per indbygger i Nakskov som i Aalborg.

Er du blevet nysgerrig på at høre, hvad Julie Daugaard og hendes kolleger har at fortælle, så sæt kryds i kalenderen enten den 26. eller 27. september.

Konferencerne er gratis, og du kan tilmelde dig her.