I konkurrence med kommunikations-cases for bl.a. SAP, Delta Airlines, Johnson & Johnson er en Pandora/Røde Kors-case fra danske Essencius blandt finaledeltagerne i PR News’ CSR Awards.

Konceptet ”Pandora Christmas Workshop”, der er nomineret i kategorien Nonprofit/Corporate Partnership, blev til med det formål at lade børn opleve glæden ved at give og ikke mindst at hjælpe flere udsatte familier til en bedre jul.

Og aktiverings-arbejdet skabte så fine resultater for brandet - herunder en samlet donation på 100.000 kroner til Røde Kors’ Julehjælp, over hundrede medieklip og en PR-værdi på over 6,5 mio. kroner – at casen nu er nomineret til den amerikanske pris.

Udfordringen, Pandora kom til Essencius med, tog udgangspunkt i, at stadig flere danske familier har brug for julehjælp, og at stadig flere børn vokser op uden at opleve glæden ved at give gaver.

Pandora ønskede at tage medansvar og skabe en direkte sammenhæng mellem brandet, dets forbrugere og børn i en udfordret livssituation, fortæller Charlotte Sejersen Orland, Managing Partner i Essencius.

Personlige gaver

- Forældre i udsatte familier prioriterer, at deres børn skal have julegave. Og det er både smukt og godt. Men har du nogensinde selv fået en gave af et barn? Har du set forventningens glæde i deres øjne, når de giver dig gaven? 

- For børn, og voksne, er dét at give gaver en vigtig kærlighedserklæring og en central del af følelseslivet. Men mange børn har ikke mulighed for at give gaver. Dét ville vi ændre og give flere familier en bedre jul end ellers, siger Charlotte Sejersen Orland og tilføjer:

- Og i den sammenhæng skal det ikke glemmes, at et samarbejde som det, Essencius etablerede mellem Pandora og Røde Kors, både kræver substans, samspil og snurrende mønt.

Løsningen blev ”Pandora Christmas Workshop”, som dels gav 200 børn mulighed for at give en personlig dekoreret gave til en vigtig kvinde i deres liv, dels gav Røde Kors penge til deres arbejde med julehjælp til udsatte familier – og dels gav opmærksomhed om julens udfordringer i den danske presse, i butikker og shopping centre mv.

Workshoppen blev holdt som juleevent på ARoS i Aarhus og på Nationalmuseet i København, og børnenes ledsagere kunne nyde en dejlig dag på de to venues, hvor man afslutningsvis brugte biograf-faciliteterne på som fællesaktivitet for børn, ledsagere og frivillige.

Fælles brandfortælling

Konceptet blev forløst af et skarpt team af konsulenter fra Essencius, Røde Kors og frivillige samt skuespilleren Lærke Winther som ambassadør:

- For at skabe en succes og give rigtig mange familier mulighed for en bedre jul, arbejdede vi med tre parametre - kendt, elsket og husket. Alle skulle have en oplevelse, der var både ønskbar, delbar og fortælbar, siger Christina Schärfe Lambach, Managing Partner hos Essencius og tilføjer:

- Vi skabte en fælles brandfortælling for Pandora, Røde Kors og børnene, der var så relevant, at andre gjorde den til deres. I mere end 120 målrettede artikler og indslag hjalp danske medier med til, at mange danskere valgte det særlige Pandora støttesmykke som deres personlige gave. Pengene herfra blev af Røde Kors konverteret til julehjælp til udsatte familier.

Et udpluk af resultaterne

- 200 fra Røde Kors’ Familienetværk deltog i de fire workshops
- Salg af støttesmykket gav en samlet donation på 100.000 kroner til Røde Kors’ Julehjælp
- Medieklip opnået: 122
- PR-værdi i danske kroner: 6.642.380
- Earned audience via PR/SoMe: 6.445.220

Vindernes findes i næste uge i Washington DC, og du kan se alle de nominerede her.

Se også case-filmen for Pandora Christmas Workshop her.