Det er ikke alene vanskeligt at kommunikere på vegne af pharma-industrien. Det er ekstremt vanskeligt. Reglerne er skarpe og til at skære sig på. Her passer myndighederne på forbrugerne i en grad, der kun kendes fra ganske få andre brancher.

For at hjælpe virksomheder og bureauer med at forstå virkeligheden, inviterer Atrium, der har skiftet navn fra Lif Uddannelse, Medicademy og DLI Udstilling, sammen med Ogilvy Danmark og Dansk Markedsføring til konferencen ”Pharma & Healthcare Marketing 2017”.

Pharma-industrien står nemlig over for en lang række udfordringer, ikke mindst de selvdiagnosticerende patienter, der i kraft af transparensen via nye medier skaber problemstillinger for sundhedsindustrien, den aldrig har stået over for før.

Ogilvy byder fx ind med et oplæg om Healthcare trends:

– I disse år ser vi patienter blive transformeret til sundhedsforbrugere, som konsekvens af en øget transparens og vidensniveau, hvilket er skabt af de digitale medier, siger Morten V. Frederiksen, Director, Health & Wellbeing, Ogilvy Danmark.

– Denne transformation ændrer fundamentalt på den måde, hvorpå sundhedsvæsenet og medicinalvirksomheder kan og bør kommunikere til, engagere og involvere sig i deres omverden.

70 pct. i USA ønsker virtuelle konsultationer

For at eksemplificere den nye verden, præsenterer han bl.a. disse facts:

• 7 ud af 10 undersøger deres symptomer online, før de besøger lægen.

• 70 pct.af amerikanere vil hellere have en virtuel konsultation end at besøge deres læge.

• 50 pct. af verdens sygdomsbyrde er relateret til kroniske sygdomme, så hvordan minimerer vi belastningen af sygdommen og optimerer livskvaliteten?

IBM, der bl.a. har vundet opgaver for sundhedsvæsenet i kraft af deres Watson-teknologi, vil fortælle om, hvordan kunstig intelligens og andre digitale værktøjer kan bidrage til en bedre patientbehandling.

Det vil Claus Skytte uddybe. Han taler bl.a. om, hvordan kunstig intelligens og apps bliver de primære værktøjer og devices mellem sundhedsvæsen og patienter.

Vi kommer også forbi neuro science og mobiltelefonen som device, der er effektivt, når læger og patienter skal interagere.

Henvender sig til hele life science branchen

Konferencen er også en anledning til at kommunikere, hvorfor Atrium har skiftet navn:

– Vi havde brug for at ændre vores lidt støvede image og signalere, at vi er en innovativ, international uddannelsesinstitution og udstillingsservice, der henvender sig til hele life science branchen, siger Søren-Ulrik Rolsted Fangholm, direktør for Atrium. 

– Med Atrium bygger vi videre på det bedste fra vores lange historik, men vi tilføjer det moderne og fremsynede touch, som vores kunder har efterspurgt.

Og hvad er så Atrium?

– Atrium er et samlingssted. Et mødested hvor life science-sektoren kan mødes for at få den nyeste viden og indgå i værdifulde netværk. Vi vil være det sted, hvor syntesen opstår.

– Hvor industrien, myndigheder, den offentlige sektor, lægefaglige selskaber og andre der arbejder med lægemidler mødes på tværs og høster viden i form af uddannelse og rådgivning omkring kompetenceudvikling, slutter Søren-Ulrik Rolsted Fangholm.

Samtidig med navneforandringen fornyer selskabet tilgangen til det at skabe viden og uddannelsesforløb med afsæt i specifikke udfordringer hos kunderne. 

Og med det nye navn følger også en ny visuel identitet og en ny engelsksproget hjemmeside. Se den nye hjemmeside her.

Er du interesseret i konferencen Pharma & Healthcare Marketing 2017, så læs mere her.