Help PR & Kommunikation voksede med 7 pct. på toplinjen i 2017 efter et rekordår i 2016. Vi har taget en snak med stifteren, Mads P. Byder, om hans syn på PR-bureauers succes i 2018? 

Hvilke typer PR-bureauer har bedst muligheder i 2018?

– Det tror jeg fortsat, de små og mindre PR-bureauer har. Vi er nok ikke længere selv et lille bureau, nu hvor vi er en 18-20 mands biks, men så må vi i stedet organisere os rigtigt, siger Mads P. Byder, der netop har fået et skulderklap fra YouGov. Anelysehuset kan i dag fortælle, at Rema1000 er Danmarks mest omtalte brand i 2017 foran bl.a. Mobile Pay Lego, og Rema1000 bruger Help PR som partner.

– Pointen er, at den agile leverandør står bedst i en PR- og kommunikationsrådgivning, hvor tingene går utroligt stærkt. Det behøver ikke altid at være leverancen, der skal gå hurtigt, men kundernes hverdag og udfordringer samt den nødvendige sparring er gået to gear op blot sammenlignet med sidste år. Mange af processerne på de store bureauer bliver en barriere i forhold til fart overfor kunderne.

– En anden faktor er digitaliseringen som noget underliggende i alt, og ikke noget man tænder og slukker for længere. PR-bureauer, der endnu ikke har omstillet sig til det, og at det er den gode fortælling og historiens format, som er afgørende for, hvor mange kanaler – digitale eller analoge – historien udkommer på, dem tror jeg ikke på i fremtiden.

Rådgivning ja, men husk nu at udkomme

Hvorfor er det lige netop de bureauer, der ”vinder” kunderne?

– Det er det heller ikke helt endnu. Der er stadig traditionelle virksomheder, der vælger traditionelle bureauer. Og fred være med det. Men kravet om at være agil, at kunne udkomme på flere kanaler og arbejde som en kommerciel redaktion, det bliver tydeligere dag for dag.

– Kort sagt: Man skal være ”hænderne” for kunderne og ikke bare rådgiverne. Den tendens er mere tydelig end nogensinde. Det gælder ikke kun inden for PR, det gælder også inden for marketing, jura og management, at konsulenten skal passe på ikke kun at forklare, sparre og rådgive.

– Der skal være "ben" under, og der skal produkter på. Det krav hører jeg mere og mere fra C-level i alle typer af brancher. Virksomheder og organisationer har fortsat brug for nogle, der tænker tankerne, får ideer og forstår deres strategier, men så har de altså også brug for at udkomme. 

– Bureauer der tør og gider at eksekvere og forstår at ”forsimple” deres rådgivning og produkter frem for at komplicere dem. Det er de bureauer, der vinder.

Hænderne på kogepladen

Eksempler?

– Vi har fx lige vundet et pitch mod seks bureauer for et stort, globalt brand, der selvfølgelig også stiller høje, strategiske krav. Men vi har vundet på vores “hånden på kogepladen” mentalitet, og på at være den her ekstra redaktion.

– Der er ingen tvivl om, at vi skal levere rådgivning, sparre på deres overordnede strategier osv., men det ser kunden faktisk som en hygiejnefaktor i samarbejdet. Det er vores kommercielle redaktion, vindermentalitet, og det at vi kan tage strategien og gøre den til reelle produkter, som udkommer. Det er dét, vi bliver valgt på.

Hvis reklame, content, direct og dialog konvergerer, hvor efterlader det så klassisk PR?

– De discipliner konvergerer hver eneste dag. Igen er det ikke alle virksomheder, der er der endnu. Og derfor ser vi stadig, at flere kører med ren klassisk PR. Hos Help PR er vi stor tilhænger af den klassiske PR, og det har faktisk fået et endnu større løft de seneste år, netop fordi det hele netop konvergerer.

– Så det efterlader i mine øjne klassisk PR på en vigtig førsteplads, fordi PR-bureauer altid tager udgangspunkt i den gode historie først, altså det sværeste først. En direct mail kan man skrive lige så reklameagtig, man vil.

– Det samme gælder på nogle områder for dialogmarketing, og reklamer kan man jo købe sig til plads uanset budskabet. PR skal igennem et nåleøje, som nogle gange er en hård redaktion, andre gange en mere åben journalist.

– Men uden kant, nyhed eller samfundsmæssig relevans, kommer du ikke igennem med PR, og derfor starter vi alle processer med stærk, klassisk PR. Den historie, der så udkommer nationalt, internationalt eller lokalt, tager vi efterfølgende og knækker ud til intern kommunikation, dialog-markedsføring osv.

– Derudover skal der altid laves en social media “hale”, der gør, at historien ikke kun booster den dag i Børsen eller på DR.dk, men i stedet lever 5-7 dage på forskellige kanaler. Så man skal bestemt ikke afskrive klassisk PR.

Konsulenthusene vil også kigge på PR

De store konsulenthuse vil være vinderne, når vi går ud af 2018. Deloitte, IBM og Accenture køber op selv af kreative bureauer. Vil den tendens også ramme PR & Komm-bureauerne?

– Ja, det er jeg helt sikker på. Og tankerne og processerne er allerede i gang, skulle jeg hilse at sige. De store konsulenthuse har jo også fået kniven for struben. De skal også sætte ben på ordene og anbefalingerne.

– De kan ikke længere slippe af sted med tunge rapporter fyldt med anbefalinger, men skal kunne eksekvere, og i det billede mangler de den kreative vinkel. Det er åbenlyst, at dette behov for kreativitet pludselig betyder, at de skal have reklame eller digitale bureauer.

– De ser det som et add-on til det, de selv kan, fx strategien og måske dele af den strategiske kommunikation. Så snart konsulenthusene indser eller opdager, at PR og kommunikation faktisk er en af de allermest kreative discipliner, som blot har den strategiske kommunikation som fundament, så tror jeg PR-bureauer vil opleve mange interessante indbydelser og frokostmøder med konsulenthusene.

– En ting er det kreative add-on, som jeg tror konsulenterne ser på, men den gode historie bliver tydeligere og tydeligere. Den bliver centrum for alt, selv i dele af en hardcore konsulentopgave.

– Den bliver tydeligere i alt business, se bare arkitektbranchen. Hvis jeg skal sætte tingene lidt på spidsen, er det efterhånden selve storytellingen om det nye byområde, der tæller højere end husenes placering og størrelse. Og det vil vi også se på inden for hardcore management consulting.

Video og den gode storytelling

Et sidste godt PR-råd til at angribe 2018 med?  

– A/V, film/video indhold. Kært barn har mange navne og i dette tilfælde genrer og formater. Det næste år adskiller sig ikke fra de forrige ved, at der næsten uanset opgaven, platformen og device er brug for en målrettet eller tilpasset eksekvering af videomateriale.

– Der er ikke blot tale om social media content, men en langt større bevægelse. Det kan være både interne og eksterne behov, og det kan spænde fra dokumentar til reklame. Og så er der storytelling.

– Uanset kommunikationsbehovet er der brug for storytelling. Enkeltstående budskaber har og får det svært, hvis ikke de tager afsæt i en eksisterende storyline eller platform, så virksomheder og brands har som et minimum brug for at have deres grundfortælling på plads, slutter Mads P. Byder.