KLUMME: Når man er 13 år, så kræver det en bred ryg at gå med oprejst pande fra et ”spurgt?” Når man er blevet 2-3 gange så gammel, og har fået ansvar for markedsføring af et eller andet fantastisk, så koncentrerer man sig om åbningsrater og bestillinger.

Går det rigtigt højt, så tjekker man sin Net Promoter Score. Man kunne jo risikere at blive spurgt af sin ledelse, om hvordan kunderne ser på produktet eller virksomheden. Og så er det, at man bliver spurgt ikke noget, man vil negligere. Her må man have svar på rede hånd.

Har du spurgt dig selv, om du leverer den kundeoplevelse, der gør, at du reelt er ønsket? Om din kommunikation, dine tilbud eller dine råd bliver modtaget med positiv forventning? Lige så positivt som f.eks. den loyale Netto-kunde modtager ugens tilbud, og lader dem påvirke ugens indkøb?

Så positivt, som modtagerne af interessante, relevante og oprigtigt ønskede nyhedsbreve tager imod indholdet i dem?

Altså modsat alle de nyhedsbreve, og alt jeres øvrige content, der drejer sig om emner, man kun kortvarigt var interesseret i, fordi man i mellemtiden har valgt et andet rejsemål, en anden vare eller løsning, end den nyhedsbrevet følger op på. Uanset dit veludtænkte content, fra afsenderside, så er der stor risiko for, at modtagerne bliver forstyrret, og irriteret reagerer med et muligvis uudtalt, men tydeligt følt ”spurgt?”.

Hvad siger kunderne?

Har du spurgt dine kunder, hvad det egentlig er, der interesserer dem? Og er du i stand til at håndtere deres svar, så de ikke bare deltager i endnu en dum kundeanalyse? En analyse, som det i bedste fald kun er dig og eventuelt din ledelse, der har glæde af.

Kan du rent faktisk opfylde kundernes ønsker og leve op til deres positive forventninger? Ærligt? Eller skærer du hjørner og leverer noget middelmådigt, som de fleste af os oplever i vores inbox hver eneste dag: ligegyldige e-mails og nyhedsbreve, der rammer fuldkommen forbi. For hvor meget salg og hvor megen imageopbygning tror du lige, der er i dem?

Men de fleste af os er flinke. Sletter hellere end at afmelde. Der kunne jo, teoretisk set, være noget godt næste gang. Alt for sjældent bliver vi oprigtigt irriteret. Og berettiget vrede. Så vrede, at vi udtaler et ”spurgt?”

De sjældne gange rejser der sig en shit storm, som de færreste ønsker at være mål for. Hvis det ikke får dig og andre marketingansvarlige til at ændre strategi, i forhold til hvad I mener, I kan byde kunderne, i en tid hvor flere og flere bliver mere og mere bevidste om den magt, de har som kunder, så har jeg kun ét råd til dig: Spurt!

Er du enig?