Nu har danske boldgale ikke længere end undskyldning for at motionere og spille bold selv. En voldsomt mængde elite-bold bliver nemlig tilgængelig i et hug via Discoverys nye streaming-tjeneste Eurosport Player.

Og det er fra en ende af:

Fodbold fra Premier League, Alka Superliga, fodboldlandsholdets kampe mellem slutrunderne, La Liga, Serie A, FA Cup, Europa League, Eliteserien og Major League Soccer krydret med cykling fra bl.a. Giro d’Italia, Tour de France og Vuelta Espana samt Grand Slam tennis, OL, Le Mans, atletik, badminton, golf, rugby, vintersport og meget, meget mere.

Introduktionsprisen er 99 kr. pr. måned, mens normalprisen fra starten af juni vil være 129 kr. pr. måned.

Besat af bold

Lanceringen bakkes naturligvis op af en omfattende kampagne, som fokuserer på danskernes foretrukne sport, fodbold. Den kører fra marts-maj og igen fra august-december.

Facebook-tal viser, at over 700.000 danskere har interesse for top seks-holdene i Premier League, og derfor bliver særligt Premier League-centralt i markedsføringen af det nye tilbud.

- Vi er begejstrede for at komme i luften med vores Eurosport Player-kampagne. Fodbold er omdrejningspunktet, fordi vi har enormt stærke fodboldrettigheder og fordi, at fodbold er den sport, danskerne følger tættest, siger Rasmus Breum Mariegaard, kommunikationschef i Discovery Networks Danmark, der står bag Eurosport Player.

- På den baggrund er ”Besat af bold”-temaet en oplagt rød tråd. På tværs af kampagnen kommer vi selvfølgelig også til at dyrke andre stærke eksklusive rettigheder som French Open og US Open med Wozniacki samt selvfølgelig Giro d’Italia med danske ryttere, fortsætter han.

Tilpasses løbende

Der lægges ud med TV og digital outdoor for at skabe øget awareness omkring Eurosport Player og sideløbende skal den digitale performance kampagne konvertere leads til abonnenter via paid search, display annoncering, paid social og partnerskaber.

- Når vi kommer godt i gang, bliver den kontinuerlige optimering af kampagnen en vigtig disciplin at mestre. Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi udføre en række A/B tests, tracking på performance og optimering på en lang række parametre. Det gør vi for at gøre vores kampagne endnu skarpere og omkostningseffektiv, når den nye sæson starter op i august, siger Rasmus Breum Mariegaard.

McCann og IUM er partnere

Kommunikationen kombinerer et spor med gennemgående budskaber og et spor med kampspecifikke budskaber fokuseret på ugens største kampe. McCann er den kreative bureaupartner.

- Med konceptet Besat af bold går vi direkte ind og positionerer Eurosport Player som en fodbold-autoritet på streaming-markedet og målretter os mod alle, der kan lide at se fodbold – både hardcore fans såvel som de fans, der blot ønsker at nyde en spændende fodboldkamp i ny og næ, forklarer Tobias Smidth-Fibiger, CEO for McCann.

På mediebureausiden samarbejder Discoverys Eurosport Player med IUM.

- Eurosport Player er jo et superbredt og dynamisk produkt, hvor bl.a. fodboldkampe og cykelløb skifter flere gange dagligt. Med vores to stærke performancebureauer, Reprise og Cadreon, har vi bygget et setup, som er i stand til i realtid, at skifte den aktuelle kamp i banner, adwords og andre formater, målrettet brugerens individuelle præferencer, siger Michael Ingemann, Chief Digital Officer 

- Vi er stolte og glade for arbejdet med Discovery og Eurosport. Det er en glæde at samarbejde med en kunde, som har visioner og sætter ambitiøse mål - og har modet til at udleve det, slutter han.

Du kan se kampagnefilmen herunder: