Hvad enten det er den personlige version, som Facebook ganske effektivt har fået sat på dagsordenen, eller rummet, det helt store rum, er space et vigtigt ord for entreprenører. 

Og den hollandske entreprenør Bas Lansdorp, medstifter og CEO for projektet Mars One, leverede mod slutningen af førstedagen af GroupM’s store MarTech-konference et bud på sidstnævnte: Rummet, nærmere bestemt en permanent bosættelse på Mars i 2032.

Why? 

– Det er så moderne at spørge om – og ganske relevant i forbindelse med en enkelt billet til Mars.

Vi prøver igen: WHY?

– For at inspirere os: Til at værdsætte jorden, til at blive ingeniører og astronauter, til alt muligt faktisk. For når mennesket slår sig ned på Mars, er alt muligt. Læg dertil spin-off teknologi og nye tanker inden for genbrug.

– I 2100-tallet vil der blive fortalt 2-3 ting om det nuværende århundrede. Og menneskets bosættelse på Mars er én af dem. 

Vi mangler retur-billetten

Hvorfor ikke?

– Ja, hvad er det, der afholder NASA fra en tilsvarende mission? Man kan komme derop, man kan ikke komme hjem, kunne et svar være. 

– Fem pct. af alle opsendelser går galt. Ikke kun eksplosioner, men også i forkert kredsløb. Det er hårdt for raketter at blive affyret, læg dertil syv måneder i rummet før en hård landing på Mars, hvor tyngdekraften varierer. 

– Det vil kræve et par hundrede ingeniører på Mars at gøre en returraket klar. Så derfor er det logisk: Ingen planlagt retur-billet.

Hvor mange?

– Selv om turen indebærer et permanent farvel til Jorden, meldte 200.000 personer deres interesse for missionen, der sigter mod at lande med 2 kvinder og 2 mænd i 2032 – endnu et hold følger godt et par år efter.

Hvem?

– 200 mio. personer kender til Mars One. 200.000 har meldt sig. Vi har udvalgt 100 – og skal bruge 24 til træningen, der varer 12 år. De skal jo kunne klare alt selv – være ingeniører, læger … og have et ekstremt højt stress-niveau. Og vigtigst af alt: De skal være olympiske mestre i holdånd.

Columbus havde en business case

Business-case?

– Jeg ved kun, at man ikke kan betale med inspiration.

Så glemmer vi det igen?

– Nej-nej. Columbus havde en businesscase: At finde søvejen til Indien. Det gjorde han ikke, men businesscasen fungerede alligevel – og her ser vi bort fra det menneskelige aspekt.

– De Olympiske Lege i London indbragte 4,5 mia. dollar i sponsorindtægter og tv-rettigheder. Det er 75 pct. af Mars One-missionen. Og en Mars-bosættelse er basalt set en gigantisk historie. Den svarer til 10 OL’er. Opfandt jeg lige en ny valuta-enhed der?

Partnerskaber?

– Vi er blevet kontaktet af en bilproducent, der gerne vil levere køretøjet på Mars, et ur-firma har set ideen i at producere et Mars-ur. Og et begravelsesfirma har henvendt sig for at få noget med på opsendelsesraketten: Deres produkt vil være at bringe 1 g af afdødes aske op til Mars. 

Hollandske Bas Lansdorp arbejder videre med sin vision. Naturligvis skal vi kunne rejse til Mars ... og måske endda vende tilbage igen.