”Marketingafdelingen er noget, vi har af ren og skær tradition.”

”Vi har besluttet, at vi ikke forventer andet end lidt branding, pr og nogle pæne reklamer fra marketing.”

Sådan lyder et par af udmeldingerne en rapport - Fournaise 2012 Global Marketing Effectiveness Program – som er blevet til efter interviews med 1200 adm. direktører fra en række lande verden over. Det fortæller marketingweek.co.uk.

Rapporten fortæller, at 69 procent af topcheferne er holdt op med at opstille KPI’er og andet godt for deres marketingansvarlige, fordi de mener, at ”marketing konsekvent ikke har været i stand til at dokumentere, at deres strategier, aktiviteter og kampagner har kunnet skabe vækst i forretningen.”

Kun 20 procent af topcheferne anser deres marketingchefer for at være ”ROI-marketingchefer”, hvilket ifølge rapporten generelt er den type marketingchefer, der efterspørges.

- Uanset om man kan lide det eller ej, så er det, CEO’erne siger klart og tydeligt: de har ikke tillid til de ”traditionelle marketingchefer”, og de forventer ikke særlig meget af dem. Topchefer skal levere shareholder value. Punktum. Så de vil have no-nonsense ROI-fokuserede marketingchefer, de vil have performance, de vil have resultater, siger Jerome Fontaine, der er global CEO i virksomheden Fournaise, der står bag undersøgelsen.