Selv om man er et energiselskab, der henvender sig til virksomheder og varmeværker, så skal kommunikationen stadig være i orden - og til at forstå.

Det ved de hos Verdo Energy, der som brand kom til verden i oktober, efter opkøb af selskabet Industrivarme – og som netop har sendt et nyt kommunikationsunivers i luften, assisteret af det digitale bureau Vertic.

Om baggrunden for den nye platform siger Kasper Granat, der er kommunikations- og marketingdirektør i Verdo-koncernen:

- Vi har talt med fjernvarmeværker og industrien for at gøre os mere attraktive i markedet, og alle efterspørger, at den stærke faglige relation fremadrettet understøttes digitalt. Det har vi investeret massivt i det seneste år med nye interne digitale redskaber, og nu rækker vi ud med vores nye hjemmeside.

Direkte dialog

Det er det digitale bureau Vertic, der står bag det nye kommunikationsunivers, og opgaven lød på at udvikle strategi, koncept og design til at positionere det nye Verdo Energy som ”et innovativt energiselskab, der på tværs af digitale touch points leverer en optimal kundeoplevelse.”

Det betyder bl.a., at kunder og forbrugere på den nye hjemmeside får adgang til den viden, som er nødvendig for at løse daglige udfordringer og mere langsigtede planer på et anlæg.

Og så er Verdo Energys specialister klar til at tage en direkte dialog på sitet, forklarer Morten Kamp, der er VP hos Vertic:

- For at kunne tilbyde en optimal oplevelse for hver kunde har vi bevæget os ud over traditionel hjemmeside-forståelse for at imødegå mere komplekse forretningsbehov, siger han og tilføjer:

- Det handler med andre ord ikke bare om at sælge - det handler om at blive en del af forbrugerens liv gennem genuin kundeforståelse og troværdig og relevant kommunikation.

Udefra-og-ind

Et grundlæggende skridt i den digitale transformation har derfor også været at vende kommunikationen til et udefra-og-ind perspektiv, fokus på at skabe værdi for kunderne – og på at gøre det nye univers til rygsøjlen i Verdo Energys kundeengagementer:

- Den nye platform vil være drivkraften til at skræddersy Verdo Energys kundeoplevelser - dels gennem intelligent brug af data og dels ved at handle på kundeindsigter. På den måde bruger vi kundernes egne data fra ”polls” aktivt til at skabe engagement og læring - via både site, nyhedsbreve og sociale medier, siger Kasper Granat og tilføjer:

- Det hele styres i vores CRM-system, og eksekveres via en Marketing Automation platform, som kobler specialister sammen med kundebehov, så vi derved sikrer en professionel håndtering af leads og henvendelser.

Glad for ny løsning

Med den nye platform samler Verdo alle kompetencer inden for koncernen, og det kommer kunderne og forbrugerne til gode:

- Vores ambition er at kunne tilbyde Verdo Energys kunder, præcis hvad de har brug for gennem en meget relevant og tilpasset oplevelse, således at vi understøtter dem i hvert enkelt trin i deres beslutningsrejse. Det er det, det nye kommunikationsunivers vil håndtere 360 grader rundt om forbrugerens behov, siger Morten Kamp, og det er de rigtig glade for hos Verdo Energy:

- Vi er meget tilfredse med den løsning, som Vertic har udviklet for os, og vi ser frem til at høste frugterne af vores fælles indsats, slutter Kasper Granat.

Du kan besøge det nye site her.