Det er en ufattelig dejlig dag. Tågen er ikke så tæt, at jeg ikke kan finde ned til min pragtfulde shawarma-mand på Nordre Fasanvej, og regnen er blot en drizzle, så jeg bliver ikke gennemblødt af vandringen.

I sandhed en dejlig dag. Og det bliver 2013 også. Fremgang på alle fronter og tryk på alle kedler. Ja, ja, en lille fremgang, jeg ved det godt, men lidt har også ret i disse for vort land så pessimistiske dage. Alle råber og skriger os ned i graven – med LO-forbundene og DI-systemet som himmelråbene tumlinger.

– Der gøres ikke nok for beskæftigelsen, lød det fra den ene side, mens den anden efterlyste bedre rammebetingelser for erhvervslivet. Herre Jemini, sikke nogle små verbale sko, der futter af sted hos de interesseorganisationer. Både dronning og statsminister efterlyste mere ”We” og mindre ”Me” i nytårstalerne, så hvorfor lytter I ikke?

Mads Øvlisen, der lagde fundamentet til Danmarks største virksomhed Novo Nordisk, anbefaler mere ansvarlighed som en drivkraft hos virksomhederne. Den tidligere største virksomhed, Maersk, er i en proces, hvor åbenhed efterleves i praksis. ”Efterleves i praksis,” siger jeg bare, ”ikke i tale”.

Danmarks største bank kan lære af det, og det kan vi andre også. Bureauerne burde være modige nok til at assistere annoncørerne på den front. ”Tal ikke ned, men op, venner” burde Bates, Hjaltelin Stahl gruppen, Kunde & Co, Mensch, Partners og Robert/Boisen sige til kunderne – for nu at nævne nogle. ”Talerstolen er stadig ledig, billig og forbrugerne venter taknemmeligt på udspillet.”

Jeg citerer mig selv, thi det har jeg skrevet de sidste tre år. Den visdom holder også ind i 2013. Men det kræver, at virksomhederne accepterer følgende: Mandatet til at tale er forudsætningen for at blive hørt, og mandatet opnår du kun, hvis du er ærlig, relevant og troværdig.

Læs hele blogindlægget her.