Angelina Eberly var kromutter og fra en tid, hvor kvinder ikke nøjedes med at stå og undre sig bag deres succesfulde mænd. Hun drev 6-7 kroer, hoteller og guest houses, når hendes mænd faldt døde om.

Angelina havde en del større cojones, som texanerne siger, end de fleste cowboydere, politikere og plattenslagere, der tøffede rundt og fyldte op i landskabet midt i 1800-tallet. Og modet fik hun brug for.

Texas-præsidenten Sam Houston ville nemlig i 1842 flytte de offentlige arkiver fra Austin, og hen ad vejen gøre byen Houston til republikkens hovedstad, men han gjorde regning uden kroværten.

Da Houstons håndlangere var på vej hen til rådhuset for at fjerne arkiverne, gik hun hen til kanonen, der beskyttede byen, vendte den om og affyrede den mod Austins rådhus. Borgerne vågnede, og med høtyve, køller og de bare næver smed de Houstons folk ud af byen og reddede Austins status.

Byen er naturligvis stadig hovedstaden i the Lone Star State.

Moral, responsibility, purpose & trust

Så kvinder nyder en del respekt her, hvor South by Southwest-festivalen kører døgnet rundt, borgerne fester som gale, mens de mange hjemløse undrer sig over, hvorfor deres idyl skal udsættes for galninge 14 dage om året.

Måske er Angelina Eberly grunden til, at diversity spiller en kolossal rolle under SXSW? Måske er det valget af en kontroversiel præsident, der i snart 14 måneder har splittet det amerikanske samfund i en grad, som ingen anden præsident har magtet?

Under alle omstændigheder har ordene diversity, etik, moral, passion, purpose, responsibility og trust – eller manglen på netop det – været ingrediensen i festivalen, der tidligere stort set levede af tech-begejstring.

Det drøftede den skandinaviske koloni dagligt, drevet af NoA-familien, i de fornemme rammer i House of Scandinavia lige ved siden af Convention Center i downtown Austin, og hvor SAS var den generøse vært.

I fin forlængelse af den massive kampagne for at bringe flere kvinder ind i selskabers og bureauers ledelser, sagde Jon Wilkins fra Kamarama bl.a.:

– Vi har for meget costumer fokus, vi skal indføre et menneskeligt fokus. Vi skal have empati ind i tech. Og det skal vi, fordi det ikke længere giver mening blot at være tech-begejstrede. Teknologi har konsekvenser, og det skal vi få vore kunder til at forstå.

For megen propaganda

Der er flere grunde til, at den holdning har bredt sig. Teknologi-fortalerne fremstår efterhånden mere og mere som gamle østeuropæiske propagandister uden føling med virkeligheden.

Når kæmper som Google og Facebook giver den som Luke Skywalker på ydersiden, men reelt er Darth Vader indvendig, som NoA-panelet formulerede det, nærmer vi os fornærmende kommunikation.

Når halvdelen af den globale digitale adspend bruges på de to store medier, og når alle innovationer fra de to store selskaber sigter efter at booste indtjeningen samtidig med, at de kræver skattelettelser for at sikre innovationen, er farcen fuldbyrdet.

– Det er jo via start-ups, innovationen kommer, ikke fra giganterne, lød det.

Nu er Google og Facebook ”bare” digitale virksomheder, der er spydspidsen i en automatiseret og kunstig intelligens, vil nogle sikkert mene, men de er jo ikke værdi-neutrale leverandører af tjenester.

Nærmer vi os dommedag?

De er en del af et moderne vilkår, der får flere og flere negative konsekvenser. Mennesker bliver afhængige af de sociale medier, og hvornår viser de store spillere ansvarlighed for det?

Mange keynote-speakere og ikke mindst futuristen Amy Webb advarede mod verdens tilstand. Hun var tæt på at forudse dommedags-scenarier, fordi ingen tilsyneladende har effektive modtræk eller bare ønsker om at regulere de dominerende selskaber.

– Hvis vi snart kan tracke folks følelser og deres sundhedstilstand via deres adfærd på nettet, får vi en verden, de færreste ønsker at leve i.

Eller tænk på, hvad der sker, når Alexa overhører og optager de skænderier, der dagligt finder sted i langt de fleste hjem. Amazon bliver statens forlængede arm.

Tænk hvis vi oven i købet skaber robotter med bevidsthed? Kan vi tillade os at slukke for dem? Skal vi til at diskutere overgreb mod robotter, fordi de ligner mennesker?

Nu var der også lyspunkter fra en festival, der leverer den ypperligste inspiration, men hvor der også siges mange ligegyldigheder fra de 2.000 sessions.

Optimismen vender vi tilbage til – bl.a. med synspunkter om at reformere den kapitalistiske logik. Foreløbig tak til NoA-familien og SAS for at skabe eminente rammer for denne South by-debutant, der vender tilbage, hvis der vel at mærke er plads på SAS Plus pladserne.